/\

ANNONCE

Foto: Emma Hanquist

Fly

Har du hørt om "skæv turisme"?

Hvordan kan vi forhindre, at turistattraktioner bliver overfyldte? Hvordan undgår vi, at de lokale bliver skræmt væk af alle de besøgende? Smart destinationsstyring er svaret på alle disse spørgsmål.

I en undersøgelse foretaget af TripAdvisor svarede 69 % af de adspurgte, at bæredygtige rejser er vigtige for dem. Ironisk nok svarede 75 % i den samme undersøgelse, at de ikke vidste, hvad bæredygtige rejser er. Og for at være ærlig, så afhænger det hele af dit synspunkt, ligesom med så mange andre ting. For nogle handler det om at være miljøbevidste, når de rejser, så de kompenserer for deres CO2-aftryk, tager på øko-ture og efterlader ikke deres håndklæder på badeværelsesgulvet. For andre betyder ordet ”bæredygtigt” at forhindre lokale kulturer i at blive tromlet af virksomheder som McDonald’s, H&M, Hilton og Starbucks.

Hvis rejsebranchen skal gøre fremskridt, har den brug for at finde ud af, hvad den gerne vil opnå med turisme. Og det er måske det største problem af dem alle. De fleste turistorganisationer vandrer omkring ligesom de turister, de forsøger at tiltrække.  Det vigtigste kampråb (og den vigtigste strategi) har helt enkelt været ”Flere besøgende!”.

Mange  smukke feriesteder ved vandet tillader stadig, at hoteller eller lokale industrier pumper forurenende stoffer ud i vandet.

Men tænk på Island. Mellem 2011 og 2017 steg antallet af turister med 24 % per år i gennemsnit. Det kan lyde som en succes for marketingfolk, så hvorfor danser Ásta Kristín Sigurjónsdóttir, CEO hos Iceland Tourism Cluster, ikke af glæde?

”Når du vokser så hurtigt og skal investere så meget for at håndtere det stigende antal besøgende, og når du har så lave arbejdsløshedstal, så er det svært for mange af interessenterne at opnå fortjeneste”, siger hun.

Fire vigtige komponenter til en succesfuld turismestrategi

Med andre ord, så fortæller en af de hurtigst voksende stjerner inden for turisme, at det er svært at tjene penge, fordi turismen vokser for hurtigt. Den manglende ingrediens til smart, bæredygtig turisme er ledelse. Nationale, regionale og lokale ”Destination Marketing Organizations (DMO’er) er fyldt med talentfulde marketingfolk og social media managers. Det er ikke så let for dem at trykke på en knap og blive ”destination managers” henover natten. De har brug for et nyt politisk mandat, et nyt budget, nyt kvalificeret personale og et par velgennemtænkte mål. En succesfuld turismestrategi består af fire vigtige komponenter.

For det første: At beskytte de aktiver, der tiltrækker besøgende

Det lyder måske enkelt, men mange destinationer med smukke feriesteder ved vandet tillader stadig, at hoteller eller lokale industrier pumper forurenende stoffer ud i vandet. Ligeledes undlader adskillige naturreservater og parker at holde deres stier rene for affald, ligesom de fantastiske undersøiske verdener ikke gør nok for at få amatørdykkere til at lade være med at ødelægge deres skrøbelige koralrev og byer ikke vedligeholder deres smukke bygninger og pladser.

Det handler ikke kun om at stoppe by-hærværk og forfald; det handler om at forhindre det cirkus af grimme pop-up souvenirbutikker, der skjuler de berømte attraktioner, som besøgende er kommet for at opleve og fotografere.

Det handler endda også om at beskytte turister fra andre turister. Den popularitet, som destinationerne har kæmpet så hårdt om at opnå, forårsager nu overfyldte turistattraktioner med lange køer, der gør det umuligt at finde parkering og hæver ejendomsværdierne til mere, end hvad de lokale kan betale.

Den internationale turistindustri har i gennemsnit haft en årlig vækst på 4 %, siden den begyndte at foretage målinger i 1950. Og her er indenlandsk turisme ikke engang talt med, som også er stigende og kan bidrage med flere turister.

Udtrykket overturisme burde i stedet være ”skæv turisme”

De mest populære destinationer vokser meget hurtigere end de andre, og på disse destinationer vokser de steder, hvor folk samles endnu hurtigere.

Hoteller har kun plads til så mange gæster, som de har senge. Fly har et begrænset antal pladser. Det bør heller ikke komme som nogen overraskelse, at der også er en naturlig grænse for, hvor mange der kan transporteres til destinationerne. Mens turistdestinationer som Bhutan (hvor kun 7.000 besøgende fik visa tilbage i 1999), Galapagosøerne og den brasilianske øgruppe Fernando de Noronha har haft succes med at begrænse antallet af besøgende, nægter andre at sætte skilte op med “Beklager, vi er optaget” og begrænse adgang. I stedet har verdens mest dragende byer kapituleret til sværme af turister. Rafat Ali, direktør og stifter af rejsemediet Skift, krediteres med opfindelsen af det nu populære udtryk ”overturisme”. Det udtryk fanger dog ikke helt, hvad det er, der sker i branchen. Ordet ”overturisme” lyder som om, at der er for mange turister overalt. Det er normalt ikke tilfældet – de har netop ikke spredt sig ud. Forlystelsesparker er gode til at sprede deres besøgende – det er byer ikke, så turisterne har en tendens til at klumpe sig sammen i specifikke områder.

“Overraskende nok, så er der endda nogle steder, der mister penge på turisme eller får udtømt deres ressourcer” 

Forestil dig, at du planlægger et middagsselskab for 10 personer. Du laver en hurtig opgørelse og ser, at du har to gafler, tre skeer, fire knive og seks vinglas. Uden at tage en tur i butikken er antallet af gæster, du kan håndtere, uden at nogen skal spise med deres hænder, altså to.  Hvis 10 gæster dukkede op i dette øjeblik, ville du så sige, at du havde for mange gæster eller for få gafler? Ingen af delene fanger essensen af problemet. Derfor fungerer ”skæv turisme” bedre. Det inspirerer destinationerne til at stille spørgsmålet ”Hvad kan jeg gøre for at opnå en balance”? På den måde kan problemerne isoleres og ofte løses. 

For det andet: at maksimere de besøgendes økonomiske påvirkning

Turisme skulle gerne være en kæmpe økonomisk indsprøjtning – men det er ikke altid tilfældet. ”Destinationerne overvejer ikke de reelle omkostninger”, siger Graeme Jackson, Head of Partnerships hos Travel Foundation. I en kommentar til en rapport hans organisation har bestilt, Destinations at Risk: The Invisible Burden of Tourism, tilføjer han ”Overraskende nok, så er der endda nogle steder, der mister penge på turisme eller får udtømt deres ressourcer”. 

Ifølge rapportens hovedforfatter, Dr. Megan Epler Wood, direktør for The International Sustainable Tourism Initiative på Harvard University, udgør turister på øen Djerba, ud for Tunesiens kyst, kun 7 % af befolkningen, men de bruger næsten 30 % af de tilgængelige ressourcer og udleder tre gange så meget CO2 som de lokale. 

Der er et lignende problem med pengesvind – midler, der aldrig lander i den lokale økonomi. Den provision på 25 %, som Booking.com får, går direkte til onlinevirksomhedens hovedkontor i Holland. Og hvad angår hotellernes omsætning, så går rundt regnet 15 % direkte til det internationale franchise-hotels hovedkvarter. Faktisk medfører enhver international franchise et betydeligt pengesvind, lige fra fastfoodrestauranter til biludlejningsfirmaer og tøjvirksomheder.

For det tredje: at sørge for, at de besøgende får en oplevelse, der både er unik og af høj kvalitet.

Hvad kan destinationerne gøre? For det første er de nødt til at fokusere på profit – og ikke kun omsætning eller besøgstal. Og så skal de have en smart udgiftsstrategi. Det demonstrerede Disney i 2014, da besøgstallet faldt i Magic Kingdom, alligevel steg overskuddet – ved at bruge en strategi, som destinationer også kan anvende. 

Det er slet ikke raketvidenskab. Hvis du ser på målinger over antallet af besøgende, der er offentligt tilgængelige på Google, så foregår næsten 40 % af indkøbene i større byer efter kl. 18.00. Men på mange af destinationerne er butikkerne lukkede på det tidspunkt. At have længe åbent er en af de nemmeste måder at udvide og skabe nye jobs på uden at få flere besøgende.

Hvis turismen ikke virker for de lokale, så er det rimeligt at sige, at det slet ikke virker

Turiststeder kan også bruge tidsbestemt adgang for at undgå kødannelser og give de besøgende mere tid til at shoppe, spise eller besøge andre attraktioner. Og besøgende, der har betalt på forhånd online, føler ikke på samme måde, at de bruger penge, når de besøger stedet, og så er det mere sandsynligt, at de foretager impulskøb, når de ankommer.

Det er ligeså vigtigt, hvilke typer af besøgende, der tiltrækkes af turiststederne. Engang var det sådan, at hvis destinationerne ønskede flere velhavende besøgende, så byggede de et par golfbaner. I dag er golf ikke det universalmiddel, sporten var engang. Strategien skal heller ikke være elitistisk. Dagsbesøgende fra krydstogtskibe bruger typisk en brøkdel af den tid, overnattende gæster gør, alligevel blokerer førstnævnte gruppe de mest populære attraktioner i spidsbelastningsperioderne. 

Hvis der er begrænset plads for besøgende til at nyde en by, hvorfor så ikke prioritere dem, der bruger flest penge?

For det fjerde: at opretholde beboernes høje levestandard.  

Der er ikke mange lokale, der ønsker, at 20 turistbusser hver dag parkerer på deres vej og sætter turister af fra hele verden, så de kan tage billeder af alting, blokere fortovene, overtage legepladserne og efterlade overfyldte skraldespande. På et tidspunkt er turisme simpelthen ikke det værd. Den generelle holdning er ”så længe det ikke er i min baghave”.

Mange destinationer forsøger at indføre smartere turismepolitikker

Overalt i verden betaler beboere høje ejendomspriser, høje skatter og andre afgifter for at leve i en smuk A-liste by, bl.a. for at kunne nyde de mange kulturelle tilbud, kulinariske lækkerier og det pulserende natteliv. Men hvis der er så mange mennesker, at det er svært at få adgang til byens juveler, hvad er så pointen?

Hvis turismen ikke gør noget for de lokale, så er det rimeligt at sige, at det slet ikke fungerer. Hvorfor ikke afsætte tid til de lokale på populære attraktioner og restauranter? Måske kan turistindtægterne finansiere gratis adgang til museer for de lokale i weekenderne? En mindre tilbagebetaling for at acceptere alle turisterne kan man komme langt med.

Flyselskaber gør en indsats

Der er også gode nyheder. Flyselskaber som SAS har opdateret deres flåde med mere brændstoføkonomiske fly, såsom A320neo-flyene. Disse fly servicerer ikke bare populære ruter med flere flyvninger, de skaber også nye ruter til mindre byer, og de direkte fly sparer den rejsende for tid; samtidig reducerer de brændstofomkostningerne, sænker priserne og afgiver mindre skadelig CO2 per passager/km.

SAS’ politik om CO2-kompensation for alle EuroBonus-medlemmernes flyvninger er en anden måde at adressere de miljømæssige udfordringer.

“Med vækst følger ansvar”

Mange destinationer forsøger at indføre smartere turismepolitikker. Barcelona slår ned på ulovlig boligudlejning og sætter en stopper for nyt hotelbyggeri for at minimere trængslen. På Cinque Terre-vandreruten i Italien er der nu et loft for, hvor mange der må købe billetter. Amsterdam forsøger at slippe af med turistbutikker og sprede de besøgende. Færøerne har lige lanceret deres nye turismestrategi, “Preservolution!”. Det er en blødere og mere demokratisk version af det, den filippinske præsident Rodrigo Duterte, kendt for sin autokratiske politik, gjorde i 2018, da han lukkede øen Boracay for vedligeholdelsesarbejde.

Emil Spangenberg, den ledende danske konsulent på den nye plan for Færøerne, arbejdede med de lokale myndigheder for at gøre bæredygtighed til kernen i deres missionserklæring:  ”Med vækst følger ansvaret for at bevare den skrøbelige natur og styrke Færøernes særlige kultur”.

Én ting, denne industri udmærker sig ved, er at kigge på, hvordan andre har gjort og kopiere det. Det, der er behov for nu, er flere destinationer, der er villige til at være pionerer inden for bæredygtighed.

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk