/\

ANNONCE

Fly

Nu kommer neo – et nyt fly hos SAS

Om bare nogle måneder vil den nye Airbus A320neo blive leveret hos SAS. Flyet har et lavere brændstofforbrug end sin forgænger og længere rækkevidde. Det er det næste skridt i udviklingen af SAS’ flåde, som hermed bliver endnu mere effektiv og med til at formindske flytrafikkens påvirkning på miljøet.

A320neo er den seneste version af A320-familien og blev lanceret af Airbus i december 2010 som efterfølgeren til A320. Så hvad er der nyt i det? Brændstofforbruget.

Airbus A320neo

Længde: 37,57 m
Højde: 11,76 m
Vingebredde: 35,80 m
Kabinebredde: 3,7 m

Read more

A320neo har et forbrug af brændstof, som er ca. 15% mindre end forgængerens. Hvis man tager i betragtning, at en A320neo kan tage flere passagerer, bruger den ca. 20% mindre brændstof per sæde. Det svarer til ca. 5.000 tons brændstof sparet  per fly og per år, hvad der gør A320neo til det mest effektive og miljøvenlige fly på korte og mellemlange ruter.

NEO er en forkortelse for New Engine Option, og der er to ting, som straks falder i øjnene. For det første de to store CFM Leap 1A motorer, som SAS har valgt til denne type, og for det andet de 2,4 meter lange ’sharklets’, som rejser sig fra vingespidserne. Sammen giver disse forbedringer flyet et formindsket forbrug af brændstof og en næsten 1.000 kilometer længere rækkevidde.

Inde i kabinen vil de rejsende bemærke, at de øverste skabe i kabinerne kan indeholde mere bagage end på de fleste andre SAS A320 fly. Et andet nyt element i SAS’ udgave af kabinen er placeringen af toiletterne bagest. To af toiletterne er placeret ved siden af hinanden mod skottet bagved, det ene er indrettet med bedre tilgængelighed for bevægelseshæmmede. Den første SAS A320neo bliver leveret i oktober 2016, og leveringerne vil fortsætte til 2019.

 

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Sidst ændret: 5 september, 2018

Book flybillet

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk