/\

ANNONCE

.
.

Foto: Björn Lundström

Fly

Sådan slipper du af med din flyskræk

Flyskræk er ikke usædvanligt og kan normalt afhjælpes. For at flere kan komme af med deres skræk og i stedet blive glade for at flyve har SAS-pilot Björn Lundström og psykolog Cecilia Gustafsson skrevet bogen "Flyskræk."

Hver fjerde person synes, det er ubehageligt at flyve, og heraf opfylder ca. 10 procent kriterierne for flyskræk.

“SAS alene har omkring 35 millioner passagerer hvert år, så man forstår, hvor mange der er ramt af det. Som pilot mener jeg, at det er helt unødvendigt at være flyskræk, og at flyskræk er en lidelse, som kan overvindes. Vi håber, at bogen vil kunne hjælpe flere," siger SAS-pilot Björn Lundström.

Han og psykologen Cecilia Gustafsson har skrevet den nye bog sammen.

"Vi supplerer hinanden rigtig godt. Cecilia Gustafsson forstår de psykologiske dele, mens jeg kan svare på alle de spørgsmål, som personer med flyskræk har om flyet," siger Björn Lundström.

For at slippe af med flyskrækken anbefaler forfatterne metoden Acceptance and Commitment Therapy (ACT). Metoden handler om at acceptere sin frygt, men også om at være villig til at handle og løse problemet.

“Der er desværre ikke noget quick fix. Det er ikke nok bare at læse nogle enkelte punkter, det kræver arbejde, for at det skal lykkes," siger Björn Lundström.

Han forklarer, at processen er ligesom at stå på en motorvej med en lastbil drønende mod sig; når man står tilbage, bliver man klar over, at lastbilen ikke kører ind i en. Det gør, at oplevelsen ikke bliver så skræmmende næste gang.

“Cecilia har lært mig, at angst og fornuft sidder to forskellige steder i hjernen. Derfor kan man heller ikke afhjælpe angst ved at tale med fornuften om, at flyvning ikke er farlig. Det er noget, som personen med flyskræk skal forstå.”

Björn Lundström har mere end 30 års erfaring i pilotbranchen og har en Instagram-konto, der i øjeblikket har godt 73.000 følgere.

“Der er mange, der kontakter mig og siger, at de har flyskræk. Nu er der også mange, der henvender sig og fortæller, at de er blevet hjulpet af bogen. Jeg vil gerne, at flere skal kunne flyve mere og lykkeligere. Det giver bedre livskvalitet at kunne tage på ferie og møde venner eller børn, som bor på den anden side af kloden, uden at få det dårligt."

Køb bogen her: www.flygradd.com

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Sidst ændret: 28 november, 2018

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk