/\

ANNONCE

Patrick Gerussi på Airbus' malercenter i Toulouse , Frankrig.
Patrick Gerussi på Airbus' malercenter i Toulouse , Frankrig.

Fly

SAS' nye udseende starter her

Forestil dig, hvor lang tid det vil tage for en gennemsnitlig person at male et hus. Så prøv at forestille dig hvilken udfordring teamet hos Airbus' malercenter i Toulouse stod overfor, da de skulle i gang med SAS-flådens nye look.

På det store malerværksted hos Airbus i Toulouse, Frankrig glæder Patrick Gerussi sig til sin seneste udfordring, nemlig at give SAS-flyene deres nye look. Værkstedet hos Airbus Design Office er en del af et netværk af tilsvarende faciliteter i Hamborg, Tianjin i Kina og Mobile i USA, hvor flyproducenten samler sine fly.

“Når det drejer sig om et fuldstændigt nyt design som i det her tilfælde, er udfordringen virkelig interessant, fordi det ikke er en tilpasning af et eksisterende look, men et helt nyt projekt,” siger han.

Udfordringen er virkelig interessant, fordi det ikke er en tilpasning af et eksisterende look på et andet fly, men et helt nyt projekt

Skønt designet længe har været hemmeligholdt, så begyndte processen med at forvandle SAS' bemaling for næsten et år siden. På grund af indlysende fortrolighedshensyn har Gerussi været en af de få personer, som har været med siden starten af processen. Gradvist er flere personer derefter blevet inddraget, efterhånden som flyene blev samlet i Toulouse og stod klar med deres nye look.

Det er en kompliceret proces. Først skal flyene have fjernet den eksisterende maling, selvom det ville være hurtigere og lettere blot at tilføje et nyt lag maling. På mange måder ligner det forberedelsen før maling af et hus – overfladerne skal renses, og vinduer skal tapes til, mens skabeloner og endnu mere tape omhyggeligt påføres, så man undgår, at farverne løber ind i hinanden.

Så begynder man med det første lag maling.

“De lodrette stabilisatorer, winglets og motorcellerne males separat meget tidligt i processen. Fuselagen og vingerne males, når flyet er sat sammen på det sidste samlebånd i Toulouse cirka en måned før den endelige levering,” fortæller Gerussi.

Overhalingen af SAS' flåde vil blive udført i flere etaper startende med A350 XWB. Opgavens størrelse er svimlende – når alt kommer til alt, er det bemalte areal af et helt fly næsten på størrelse med en fodboldbane. I følge Gerussi fik der godt 1.500 liter maling til de første SAS' fly.

Overraskende nok udføres meget af arbejdet stadigvæk i hånden. “Hele flyets overflade males manuelt ved hjælp af elektrostatiske sprøjtepistoler,” fortæller Gerussi. “Malerne udfører også hele forberedelsesarbejdet i hånden. Også de tekniske markeringer,” tilføjer han.

Den gode nyhed er, at når denne kæmpeopgave er fuldført, vil den miljøvenlige, opløsningsbaserede polyurethanmaling kunne holde sin farve og glans i over 12 år, inden flyene har behov for ny maling.

Hvordan føles det at se “fødslen” af de nyligt designede SAS-fly?

“Jeg er stolt over at have været inddraget i designet af SAS’ nye look.”

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk