/\

ANNONCE

London. Foto: Shutterstock
London. Foto: Shutterstock

Livsstil

Det hotteste shoppingområde i London

I århundreder er skandinaverne rejst til London for at lade sig inspirere – og shoppe. Vi guider dig til byens hotteste og mest hippe shoppingområde. Det historiske sted Lamb's Conduit Street i Bloomsbury har udviklet sig til en bastion for uafhængig britisk mode med fokus på herretøj.

Gemt væk i en rolig del af det centrale London er der en fornemmelse af landsby over Lamb's Conduit Street, og i butikkerne i gaden er der en autentisk og kreativ stemning. Der er ikke et Tesco-supermarked eller en Pret a Manger i syne, men en raffineret brandet J Crew-butik blev for nylig en del af gadebilledet med varemærker som Universal Works, Folk, Darkroom og Grenson.

Lamb's Conduit Street fylder ikke meget i landskabet, men der skulle være rig mulighed for at fylde juleindkøbskurven. Gaden rummer også en række caféer og restauranter, der serverer alt fra spanske til italienske retter, og man kan nyde et glas gløgg på The Lamb, en af Londons mest charmerende victorianske pubber. 

Darkroom.

Darkroom

Kultbutikken Darkroom har et bredt udvalg af varer til både mænd og kvinder med smykker, tilbehør og ting til hjemmet. Julegavetip: manchetknapper fra Alice Made This og Darkrooms egen serie af tæpper.

Darkroom

52 Lamb’s Conduit Street, London

Vis på kort

Folk (herretøj)

Folk var det første moderne britiske label, der etablerede sig i Lamb's Conduit Street i 2007, og dens hyggelige herretøjsbutik har slået tonen an for resten af gaden. På denne tid af året: særprægede strømper og strik i store mængder.

Folk (herretøj)

49 Lamb’s Conduit Street, London

Vis på kort

Folk (dametøj)

En af Londons sejeste multibrand-butikker finder man på dette utroligt afslappede og rolige sted. Tøj fra Folk's dametøjslinje hænger ved siden af sjældnere navne som Humanoid, Studio Nicholson og Pomandere.

Folk (dametøj)

53 Lamb’s Conduit Street, London

Vis på kort

Aesop.

Aesop

Det australske hudplejemærke Aesops nye butik fejrer gadens historie: William Lamb installerede i 1577 en vandledning (conduit) for at skaffe rent vand til området. Det innovative sted, som har sit eget vandsystem, kunne kun være udtænkt af den britiske design-enspænder JamesPlumb.

Aesop

50 Lamb’s Conduit Street, London

Vis på kort

Oliver Spencer.

Oliver Spencer

Den britiske designer Oliver Spencer er bedst kendt for sine skjorter med perfekt snit, men du finder også et fuldt udvalg af herretøj, -sko og -tilbehør i hans to butikker i Lamb's Conduit Street samt et lille udvalg af dametøj.

Oliver Spencer

62 Lamb’s Conduit Street, London

Vis på kort

The Content Store.

The Content Store

The Content Store henvender sig til den kræsne mand og hans casual garderobe. Tøj, tilbehør, fodtøj og livsstilsprodukter indkøbes i hele verden, og den aktuelle høst omfatter Portugals Flannel, lden, Garrett Leight og Our Legacy.

The Content Store

28 Lamb’s Conduit Street, London

Vis på kort

Holland Esquire

Nick Holland fra Holland Esquire har vundet priser for sin raffinerede og finurlige skræddersyning. Hans nye pop-up-store, som er åben indtil foråret, er tilsvarende særpræget. De lodne væsener, der holder skansen, er en del af Hollands egen samling af udstoppede dyr.

Holland Esquire

47 Lamb’s Conduit Street, London

Vis på kort

Grenson

Det historiske britiske skomærke Grenson appellerer både til dem, der sværger til skræddersyet tøj, og til modekendere. Det fulde udvalg af herresko er på lager, og butikken rummer også en såkaldt G-lab-station, der inviterer kunderne til at personliggøre deres køb.

Grenson

40 Lamb’s Conduit Street, London

Vis på kort

The Lamb Pub

The Lamb er et af det centrale Londons få tilbageværende autentiske, victorianske pubber. Blandt stedets mange originale kendetegn er de såkaldte snobskærme af ætset glas, og atmosfæren i pubben gør det nemt at forestille sig Charles Dickens siddende ved et bord med en pint øl. Andre litterære skikkelser, der forbindes med The Lamb, er Ted Hughes og Sylvia Plath. Omkring juletid er der flittig udskænkning af gløgg foruden de traditionelle ales. Der serveres også mad.

The Lamb Pub

94 Lamb’s Conduit Street, London

Vis på kort

Noble Rot restaurant og vinbar

Noble Rot har lige slået dørene op og serverer internationalt producerede vine sammen med "franglais"-retter, som er skabt af de samme kokke, som skaffede Michelin-stjernerestauranten The Sportsman berømmelse.

Noble Rot

51 Lamb’s Conduit Street, London

Vis på kort

Et stenkast derfra...

The Hoxton Holborn hotel

Hoxton Holborn er et sideskud af den hippe original, der åbnede i Shoreditch i 2006, og er lige så ung af sind. Her ligger man ikke under for branchens sædvanlige terminologi – når du booker et værelse, kan du vælge mellem "Skotøjsæske" eller "Rummelig".

The Hoxton Holborn hotel

199–206 High Holborn, London

Vis på kort

Sir John Soane’s Museum

Sir John Soane's Museum, det tidligere hjem for den nyklassicistiske arkitekt af samme navn, er lige så sært som det er bemærkelsesværdigt. Stedet har stået urørt hen i over 180 år og er fyldt med Sir Johns samling af skulpturer, malerier, møbler og antikviteter.

Sir John Soane’s Museum

13 Lincoln’s Inn Fields, London

Vis på kort

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk