/\

ANNONCE

Foto: Hans Kristian Krogh-Hansen

Livsstil

Ekstremsurfing i Lofoten

Lofoten er blevet en eftertragtet destination for surfere. Epicentret for al denne opmærksomhed er Unstad – en lille by med en hvid sandstrand 200 kilometer nord for polarcirklen.

"Der var ikke mange bølger i dag, det er ret svært at fange dem i øjeblikket. Det ser nemmere ud herfra ...”

Tommy Olsen er netop kommet op af det 7 °C varme mørkegrønne vand. Han vender sig og kigger mod horisonten.

”Men ved du hvad, det betyder ikke så meget. At sidde på brættet og være tæt på naturen – det er noget helt unikt og måske den største oplevelse for mange, der kommer her for at surfe”.

Der er en duft af surfvoks, hav og våd gummi i luften. Den tørre sne knirker mod det frosne sand under hans neoprenstøvler. Olsen vender sine stålblå øjne mod sønnen, Anker, der surfer hen over en høj, ubrudt bølge i det fjerne.

Foto: Hans Kristian Krogh-Hansen

Bølgen hæver sig mod en pastelfarvet himmel. Der er ikke direkte sollys i bugten ved Unstad før om et par uger, men i det mindste er dagslyset vendt tilbage efter vinterens mørke. Bølgerne, der ruller ind mod kysten, dannes ved lavtryk vestfra mod Norge. Bølgerne rejser et par tusinde kilometer over Norskehavet, før de bliver fanget som fisk i et net i bugten foran os. Bølgernes rejse ender ved sten- og sandbankerne ved 68,2 grader nordlig bredde.   

Anker fanger en bølge, får fart og suser ind i en tunnel af brusende vand. Man kan kun se hans bræt, som bliver en del af bølgen, i det den bryder. Et par sekunder efter dukker et hoved op af det skummende vand. 

”Det var fantastisk,” siger Olsen med et smil

Han har flere grunde til at være glad. I de seneste år har han skabt en ekstraordinær succeshistorie i Nordnorge, i samarbejde med partneren Marion. Kun de færreste troede på projektet, da Unstad var et udforsket surfing- og strandområde. Surfing var kun noget, man havde hørt om.

Byen ligger for enden af vejen, på den vestlige side af Vestvågøy, en ø i øgruppen Lofoten, der ligger som en arm ud i Nordatlanten. Med en vild natur, torskefiskeri, skær og dramatiske bjergtoppe er Lofoten beskrevet som en af de største perler i verden, dels takket være den eventyrlige oplevelse af midnatssolen i al dens strålende pragt om sommeren. Øområdet er kåret som et af verdens top 10 rejsemål af National Geographic, og historien om Unstad Arctic Surf, verdens nordligste surfskole, er lige så unik. For Unstad, med 15 faste indbyggere og langt flere får, er omgivet af åbent hav og stejle bjerge, som mange andre utroligt smukke landsbyer langs denne kyst, er nu et surferparadis med sin helt egen aloha-ånd.

Foto: Hans Kristian Krogh-Hansen

“Remove your shoes Mahalo” står skrevet på væggen i Olsens café. Væggene er fyldt med signerede billeder af berømte og knap så berømte surfere. Surfsouvenirs fra forskellige sydligere himmelstrøg inkluderer en dukke med bastnederdel og kokos-bh. På bordene ligger surfmagasiner fra Australien, USA og Europa, hvoraf flere har billeder og spændende artikler om Lofoten, med beskrivelser om uforglemmelige oplevelser på et sted, der er døbt som en af verdens mest eksotiske surfingdestinationer.

Surfer Magazine skriver: ”Valhallas kyst – for knap 50 år siden lavede en norsk surfer ved navn Thor sit første surfbræt for at surfe på de brusende bølger i Unstad-bugten i Lofoten. Det gik ikke så godt. I dag er surferne tilbage i Unstad, men nu med varme våddragter, som uden tvivl må betegnes som et surfmekka på kyststrækningen.”

Det er den korte version af historien. Olsen fortæller os den lange version over en varm kop kaffe.

”Siden 1963 har der været surfere I Unstad-bugten. Thor Frantzen og Hans Egil Krane var formentlig de første surfere i Norge. Som unge arbejdede de som skibsdrenge for at tjene penge. Skibene sejlede over hele verden, og i Sydney så og prøvede de for første gang at surfe. Hjemme i Lofoten måtte de lave deres egne surfbrætter. På det tidspunkt lå Beach Boys øverst på alle hitlisterne, og den eneste skabelon til et surfbræt, de havde, var coveret af Beach Boys' albummet Surfin' Safari fra 1962. Så de gik i gang med at lave deres egne surfbrætter ud fra coveret. Et af surfbrætterne hænger derovre,” fortæller han, og peger mod en gul klump på væggen – langt fra nutidens surfbræt af højkvalitets kulfiber og epoxyplast.   

En del af brættet blev lavet fra aviser, og bag på surfbrættet kan man stadig læse de lokale overskrifter fra Luftposten helt tilbage fra 1960'erne.

'Med en temperatur på mellem 8 -14 °C hele året rundt er det ikke et sted til solbadning.' Foto: Hans Kristian Krogh-Hansen

Men surfing uden moderne våddragtteknologi var en kold fornøjelse.

”Selvom Golfstrømmen betyder, at havet er isfrit og har en temperatur på mellem 8-14 °C hele året, er stranden ikke egnet til solbadning, uanset hvor stor og hvid den er, med eller uden sne. Så der gik mange år, inden nogen surfede på bølgerne igen i Unstad,” fortæller Olsen.  

I starten af 90'erne genopdagede den lokale surfer, Kristian Breivik, bugten. På det tidspunkt var der kun et par surfere i Norge, som alle holdt til omkring Stavanger. Breivik flyttede til Stavanger og talte konstant om de fantastiske bølger nord for polarcirklen, så en dag samlede han et lille team og tog afsted for at kaste sig ud i bølgerne. De fik jackpot og fangede sydlige monsterbølger og dønninger, der rullede ind. Heldigvis var Surfing Magazine også med på turen.
”I 1999 filmede en gruppe surfere, herunder Sam Lamiroy og Spencer Hargraves, den episke film E2K, som blev optaget på Unstad strand. Dengang var der ikke mange surfere i området. I 2000 flyttede jeg selv nordpå, jeg begyndte at surfe og med tiden kom der endnu et par suftentusiaster til. I 2003 blev Unstad Camping en realitet, da campingpladsen blev grundlagt af mine svigerforældre – Thor Frantzen (en af de to surfpionerer fra lokalområdet) og hans hustru Randi. I starten var der kun et par hytter, men de byggede flere og der kom også en restaurant. Da Marion og jeg købte campingpladsen og ville starte Unstad Arctic Surf, mente mange, at vi spildte vores tid. Men det er gået rigtig godt,” fortæller Olsen.

I de senere år har flere kendte surfere, medier og sociale medier i særdeleshed, hjulpet med at markedsføre Unstad i resten af verden. Selvom de fleste besøgende kommer om sommeren for at surfe eller se Unstad, er der noget unikt ved vinteren her, med de betagende forhold, der er ved polarcirklen på denne tid af året.

”Mørket, sneet og nordlyset skaber en helt unik stemning om vinteren. Selvfølgelig er sommeren højsæson med mange turister, men jeg synes, at det er meget mere cool at surfe i Lofoten om vinteren. Man kan sige, at det er lidt mere 'råt'. På den anden side, takket være midnatssolen, kan man surfe hele døgnet i løbet af sommeren ,” fortæller Olsen.

Foto: Hans Kristian Krogh-Hansen

Campingpladsen er meget større i dag med en café og restaurant, surfshop og vores egen udlejning. Vi har kapacitet til op til 500 gæster dagligt om sommeren, og man kan leje surfbræt og våddragt, overnatte, bestille en times surfskole eller nyde frisk fisk i restauranten. Ca. 60 % af sommergæsterne er surfere. I dag, i januar, har vi kun fem gæster.

”Det er lavsæson i øjeblikket, men vi har åbent hver dag. Om sommeren har vi 25 ansatte, sammenlignet med kun en håndfuld i disse dage,” tilføjer Olsen.

Dagene er korte på denne tid af året så langt nordpå. Vi har kun haft et par timers dagslys i dag, men det er allerede ved at blive mørkt. Gadelygterne – der er faktisk et par af dem i Unstad – er allerede tændt. Et par surfere er på vej ned ad gaden mod havet. Vinden hyler omkring hushjørnerne og sneen blæser over stranden. Der er fralandsvind, som er perfekt til surfing, fordi vinden holder bølgerne oppe i længere tid, og skaber perfekte bølgeformer til surfing.

Ragnhild Pedersen flyttede tilbage til Lofoten efter at have læst på fastlandet. Årsagen er surf og en aktiv livsstil, som Lofoten byder på. Foto: Hans Kristian Krogh-Hansen

Nede på stranden står Ragnhild Pedersen med sne op til livet og et grønt surfbræt under armen.

Er det koldt?

”Ja, det bliver ret koldt efter et par timer i vandet, men det er utrolig smukt,” smiler hun.

Ragnhild er fra Lofoten og efter at have læst i Trondheim i et par år, har hun nu besluttet sig for at flytte tilbage til Vestvågøy. Det er en stigende tendens, hvor flere vælger at flytte tilbage til øgruppen for at bo og arbejde efter endt uddannelse. Eller de flytter til området fra andre dele af landet, tiltrukket af den storslåede natur i området, hvilket står i skarp kontrast til andre provinsområder i Norge, hvor befolkningstallet er faldende og fraflytningen er et problem.

”At kunne nyde alt det, naturen har at tilbyde her, er årsagen til, at jeg valgte at flytte tilbage. Man kan surfe hele året rundt, og jeg bruger årstiderne til at udforske forskellige aktiviteter. Her er også fantastiske muligheder for vandreture, klatring og skiløb. Der er masser af aktiviteter, hvis man elsker at være ude i naturen,” fortæller Ragnhild.

”Man kan besøge Lofoten og Unstad fire gange i løbet af et år i de forskellige årstider og opleve fire forskellige rejser. Dårligt vejr om morgenen kan skifte til fantastisk vejr blot en time senere. Når vejret er klart kan man virkelig nyde, hvad naturen har at byde på, især når det kommer til surfing og bølger. Naturen er uforudsigelig her ved havet nord for polarcirklen – en uforudsigelighed, der er vildt eksotisk,” fortæller hun. Et unikt surfeventyr i bjergtagende natur.

 Et par meter sne i løbet af en weekend gjorde det lidt mere besværligt for de frygtløse surfere at komme på stranden.  Foto: Hans Kristian Krogh-Hansen

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Sidst ændret: 7 marts, 2019

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk