/\

ANNONCE

Den stilige 1920’er-indretning på Holmens Kanal Cocktailbar skal lede tankerne hen på forbudstidens USA. Og så tryller den nordiske mester i cocktails bag baren.
Den stilige 1920’er-indretning på Holmens Kanal Cocktailbar skal lede tankerne hen på forbudstidens USA. Og så tryller den nordiske mester i cocktails bag baren.

Livsstil

Hemmelige vandhuller og cocktails med klasse

London har dem, New York har dem - og det har København selvfølgelig også. Hemmelige barer, der ikke gør det store væsen af sig udadtil, men som indenfor byder på innovative cocktails og et matchende interiør. Og så ligger nogle af verdens bedste cocktailbarer i København, der også har fået en absinth-lounge. Her er byens bedste cocktailbarer– både de hemmelige og dem med skilt.

Curfew

Forbudstidens smugkroer har været inspirationskilde til både navn og indretning af Curfew, hvor antikke cocktailshakere, gamle jazzplader og nøje udvalgt interiør skaber den rette 1920'er-stemning. Det er den erfarne, portugisiske bartender Humberto Saraiva Marques, der står bag, og han har adskillige prisvindende cocktails på menukortet.

Curfew

Stenosgade 1, København

Vis på kort

Ruby.

Ruby

Ruby står der lavmælt på døren. Engang var cocktailbaren hemmelig, men den tid er forbi. For den charmerende bar i en gammel herskabslejlighed med Chesterfield-stole og ægte tæpper, er nr. 22 på listen over verdens 50 bedste barer, og laver sine cocktails af hjemmelavede spiritusser, hemmelige ingredienser og alt godt fra årstidens spisekammer. Cocktail-kunsten tages ganske alvorligt, men uden selvhøjtidelighed.

Ruby

Nybrogade 10, København

Vis på kort

Whiskey-loungen på Lidkoeb

Lidkoeb

Lidkoeb ligger gemt af vejen i en baggård på Vesterbrogade, men er ikke mere hemmelig, end at den har været en sand københavnerfavorit siden den åbnede i 2012. Det er folkene bag Ruby, der har omdannet et gammelt apotekslaboratorium til et stilfuldt cocktailtempel i 3 etager, hvoraf en hel etage i herreværelse-stil er dedikeret til whisky. Her kan man få sig en man-to-man talk i ro og mag, og det er forbudt at tale i telefon og tage fotos.

Lidkoeb

Vesterbrogade 72b, København

Vis på kort

Strøm Bar

To svenske brødre og en dansker står bag den gennemførte art deco- bar. Strøm kan findes på adskillige lister, bl.a. på USA Todays 10 Best. Og fyrene kan deres kram - de har blandet drinks på nogle af Europas mest eksklusive barer, inklusiv Milk & Honey i London. Drinkskortet er friskt og sæsonbestemt og skiftes ud hver 3. måned – og så kan man som det eneste sted i København også få cocktails fra fad.

Strøm Bar

Niels Hemmingsens Gade 32, København

Vis på kort

Holmens Kanal Cocktailbar

Lokalerne er fra 1863, og den stilige 1920’er-indretning, der skal lede tankerne hen på forbudstidens USA, er et besøg værd i sig selv. Man kan sidde i afskærmede båse, ved højborde eller ved baren – og gør man det sidste, kan man se den nordiske cocktailmester Hardep Singh Rehal trylle med de våde varer. Tip: Skal du kun prøve én cocktail, så lad det være en Flamingo Fizz.

Holmens Kanal Cocktailbar

Holmens Kanal 7, København

Vis på kort

Duck and Cover

Kommer der en atombombe? Så ’duck and cover’, så skal det nok gå. Baren har fået sit navn efter et af den kolde krigs mest kendte (og mest absurde) slogans. Den kolde krig er slut, men 1950’er-stilen lever i bedste velgående i Dannebrogsgade, hvor en af landets bedste bartendere, Kasper Reiwe Henriksen har skabt et stemningsmættet tilflugtssted med dansk 50’er-design, lænestole og kanon cocktails.

Duck and Cover

Dannebrogsgade 6, København

Vis på kort

La Fée Verte absint-lounge

Nu kan din indre bohème slukke tørsten i den sagnomspundne grønne drik på La Fee Verte. Hvor absint engang var forbundet med både sindssyge og blindhed, er drikken i vore dage om ikke harmløs, så i hvert fald ganske ufarlig. Hamrende stærk er malurt-drikken dog stadig, og den dekadente og forbudte følelse ved at drikke Den Grønne Fe hænger ved. Lokalerne er indrettet i parisisk fin-de siècle-stil med velour, tunge gardiner og grøn belysning. Bonne chance!

La Fée Verte

Teglgårsstræde 5, København

Vis på kort

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk