/\

ANNONCE

Der er musik overalt i Wien, især i det interaktive Haus der Musik. Foto: Stefan Fürtbauer
Der er musik overalt i Wien, især i det interaktive Haus der Musik. Foto: Stefan Fürtbauer

Livsstil

Tag pulsen på Wien

I Wien går fortidens spøgelser hånd i hånd med nye stemmer og visioner, så her er absolut noget for enhver smag.

Albertina Passage

I de seneste tyve år har jazzfestivalen i Wien afspejlet byens kærlighed til den vidunderlige, amerikanske musikgenre. Hvis du gerne vil nyde jazzmusik i smarte omgivelser, er Albertina Passage i det ikoniske Albertina Museum det perfekte sted. Designet er futuristisk, og drinkskortet er næsten lige så imponerende som lyden.

Albertina Plazt 1
albertinapassage.at

Haus der Musik

Haus der Musik. Foto: Stefan Fürtbauer

Musik finder man overalt i Wien, især i det interaktive Haus der Musik. Her bliver lydene synlige i form af orgelpiber, man kan gå på, og de besøgende bliver virtuelle komponister og dirigenter.

Seilerstätte 30
hausdermusik.at

Sacher Hotel

Efter et show eller en dans nyder folk i Wien en sen middag og drinks. Det historiske Sacher Hotel over for operaen bør stå øverst på din liste. Med sin kejserlige indretning og livlige atmosfære er dette stedet at nyde den berømte Sacher-torte, som er et absolut must.

Philharmonikerstr. 5 
sacher.com

On Market

On Market. Foto: Stefan Fürtbauer

On Market  er et spændende hotspot, som kombinerer flot design med kinesisk og europæiske køkken og har et imponerende menukort. Den udendørs terrasse er et populært brunch- og frokoststed. 

Linke Wienzeile 36
on-market.at

Neni

Neni Naschmarkt. Foto: Stefan Fürtbauer

Neni Naschmarkt er et af Wiens bedste markeder, som bare må opleves. Hver lørdag afholdes her et stort loppemarked med 400 boder, hvor man bestemt kan gøre et godt køb eller to. Hos Neni kombineres mad og drikkevarer med musik, design og moderne kunst.

510 Naschmarkt
neni.at

Kejserpaladset Hofburg

Musik er en integreret del af Den Spanske Rideskole, som fejrer 450 års fødselsdag i år. Den ligger ved siden af den hesteglade kejserinde Sisis hjem, hvis tidligere hjem Hofburg, er omdannet til et museum, der viser den ekstravagante livsstil blandt Wiens monarker. Hver weekend kan man opleve de berømte hvide heste under Hofburgs lysekroner.

Hofburg
hofburg-wien.at

Palmenhaus

Sommerfuglemuseet, lige ved siden af Palmenhaus. Foto: Stefan Fürtbauer

Wien er berømt for sine mange parker, inklusive Burggarten, som bugner med et imponerende væld af træer og blomster. Palmenhaus ved siden af sommerfuglemuseet har en stor udendørs terrasse, som er et populært sted i frokosttimerne.

Burggarten 1
palmenhaus.at

Caféer: Sperl og Prückel

Café Sperl, left. Café Prueckel, right. Photo: Stefan Fürtbauer

Der er opstået en ganske særlig kultur omkring Wiens kaffehuse. Gå endelig ikke glip af Gumpendorer Str, hvor du finder Café Sperl (åbnede i 1880), som er en af Wiens klassiske caféer. Du finder også spændende nye designbutikker samt Wiens største forhandler af analog musik. Café Prückel er indrettet i en charmerende, retroinspireret 1950'er-stil med live pianomusik om aftenen. 

Gumpendorfer Str. 11
cafesperl.at 

Stubenring 24
prueckel.at

Tekst: Camilla Alfthan 

Find stederne i Wien på det interaktive kort herunder: 

Open map in full screen »

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk