/\

ANNONCE

Cool cocktails under konstruktion. Foto: Rasmus Flint Pedersen
Cool cocktails under konstruktion. Foto: Rasmus Flint Pedersen

Mad & Drikke

Direkte fra København: prisbelønnet bartender om de hotteste trends

Noma satte ikke bare København på toppen af verdens gourmet-kort – restauranten satte også sit aftryk på byens barer.

"Udviklingen på barerne i København er en fin blanding af, hvad der sker i resten af verden, og hvad vores meget kreative restauranter har gang i," fortæller den prisbelønnede danske bartender Hardeep Rehal.

Et godt eksempel er indflydelsen fra den nu legendariske danske kok René Redzepi. Med sin udforskning af det nordiske spisekammer har han nemlig inspireret bartendere til at bruge lokale og sommetider uventede ingredienser i deres cocktails.

“Der gik ikke længe efter Nomas succes, før barerne i København satte de nye nordiske smagselementer på deres kort,” beretter Rehal, som tre gange har vundet IBA, Danish Cocktail Championship.

Lokale ingredienser og håndbrygget spiritus er også en vigtig trend i København. 

“Bartendere laver aftaler med lokale destillerier og bryggerier om at lave specialfremstillede drikkevarer til en bestemt bar,” siger Rehal. “En anden trend, som vi nok kommer til at se mere til her i år, er de såkaldte ABV-cocktails, som har en lavere alkoholprocent.”

Men smagsindtrykket er ikke alt. Cocktailens udseende og selve glasset er også en del af oplevelsen.

“Præsentationen er alfa og omega,” siger Rehal. “Man tager beslutningen med øjnene før alt andet. Det nordiske look har altid været minimalistisk og enkelt med rene linjer. Sådan har cocktails også set ud i de seneste år. Men nu ser vi bartendere, som præsenterer deres drinks på en lidt vildere måde, enten med mere pynt eller med lidt tilbehør.”

Tekst: Jessica Johansson

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk