/\

ANNONCE

På Mimi Cheng's kan du drikke bouillon, der har kogt på kyllingeben i 18 timer.
På Mimi Cheng's kan du drikke bouillon, der har kogt på kyllingeben i 18 timer.

Mad & Drikke

New Yorks hotteste trend - bouillon

Det er ikke usædvanligt at se mennesker med papkrus i hænderne på Manhattans gader. Men i denne sæson er indholdet ikke nødvendigvis Starbuckskaffe. I et vinterkoldt New York breder en ny og rygende varm drikkemode sig: bouillon.

”Okay, vi gør det samtidig,” siger en fyrene i gruppen.

”På tre: et… to… tre!”

De tager hver sin slurk af krusene med varm bouillon. Deres ånde er synlig i luften, for her er under nul grader, mens de ser på hinanden og nikker anerkendende. Som om de havde forventet sig noget helt andet.

Foran hullet i væggen står en pige og bestiller nervøst, mens hendes veninde tager billeder med sin telefon.

De ler, da de har bestilt. Det her er tydeligvis ukendt land.

For nogle er den nye mode med benbouillon en forfriskende trend på et tidspunkt, hvor ting ellers er vegetarisk, glutenfri, laktosefri og ultra-antioxidant. Her er råvaren ben – fra rigtige dyr – som koges så længe, at de næsten falder fra hinanden. For andre er det så naturligt, at overraskelsen nærmest ligger i, at så mange overhovedet betragter det som en trend.

– "Jeg var så heldig at have en mor og moster, som kom fra Europa og var meget interesserede i mad. Bouillon var en stor del af måltidet ved højtiderne. Hver jul og påske startede med suppe på bouillon", siger New Yorks nye bouillonprins, Marco Conora i et interview med Instyle.

I et hjørne af hans East Village-restaurant ”Hearth” har han åbnet hullet i væggen, under navnet Brodo (italiensk for bouillon, red.) for at sælge bouillon.

Diætister priser benbouillonens gode virkning på ledene. Den er også rig på protein og aminosyrer, som er godt for tarmsystemet.

Mange (måske de fleste) kommer stadig af nysgerrighed for at teste det, som flere store amerikanske medier har fået fokus på, men som ikke kan fås så mange steder endnu.

Den kraftige og fyldige smag har imidlertid grebet om sig, og mange af dem, der først har prøvet det, kommer tilbage efter mere.

Som et alternativ kunne man måske begynde at lave sin egen?

– "Det er næsten pinligt, så nemt det er", fortsætter Conora. "Hvis du laver meget mad derhjemme, kan du samle alle de ben, som bliver til overs, og gemme dem i fryseren i løbet af en måned. Så lægger du dem i en gryde og dækker dem med vand, ca. en cm over, og koger dem i 5-7 timer. Bagefter tilsætter du forskellige grønsager – gulerødder, selleri, løg, persille, laurbærblade, hel peber eller hvad som helst – det skal koge en ekstra time eller to. Og så har du en udsøgt bouillon."

Brodo.

Brodo

Brodo er ikke mere end en lem og et vindue i tilslutning til restauranten Hearth i East Village – men stedet er nu ”ground zero” for bouillonhypen i New York. Køen kan nogle gange gå meget langt ned af 1st Avenue – andre gange kommer man til med det samme. Tip: tilkøb af benmarv for 75 cent.

Brodo

200 1st Avenue, New York

Vis på kort

Gotham West Market

Indie Fresh er et nyt sted i det hyggelige og hippe fødevaremarked Gotham West Market, som har taget bouillontrenden op. Her kombineres den med friskpresset juice og supper. På linje med andre aktuelle trends er alting gluten- og laktosefrit.

Gotham West Market

600 11th Avenue, New York

Vis på kort

Mimi Cheng's

Mimi Cheng’s, som egentlig er kendt for sine dumplings, er nu også hoppet på bouillontoget. De laver deres bouillon på kyllingeben, som de koger i 18 timer og topper med salatløg. Ikke i så stor skala som på de ovenfor nævnte spisesteder, men et bevis på, at trenden lister sig ind på flere af de etablerede restauranter.

Mimi Cheng's

179 2nd Avenue, New York

Vis på kort

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk