/\

ANNONCE

Foto: Tom Egil Jensen

Mad & Drikke

Oslos restaurant-boom

Michelinstjerner. Spektakulære lokaler. Kræsne gæster. Ikke så mærkeligt at antallet af restauranter i Oslo næsten er fordoblet de seneste 10 år og har gjort denne hovedstad til en kulinarisk destination i verdensklasse.

Tjenere piler afsted mellem bordene på Nodee Barcode i Oslo, mens de bærer på bakker fyldt med kongerejer, Wagyu-oksekød, helleflynder og laksetatar. Det er en onsdag eftermiddag, men frokostgæsterne dvæler i denne pan-asiatiske restaurant. Restauranten er en af mange i byen, der oplever en stigning i antallet af spisende gæster – både lokale og besøgende.

“Oslo er blevet en kulinarisk destination”, siger Bjørn Tore Furset, administrerende direktør for Fursetgruppen, et konsortium af 22 restauranter i Norges hovedstad.

“Nordmænd går meget mere ud og spiser nu, end de gjorde tidligere”, tilføjer Sean Cao, kundechef hos Dinnergruppen, der fører tilsyn med fem restauranter i Oslo, herunder Nodee. Han tilføjer, at der på det seneste også har været en stigning af turister, der godt kan lide at gå på restaurant, og hvor Oslo er deres første stop, når de besøger Norge.

Et bord med udsigt på Nodee Barcode i Oslo. Foto: Tom Egil Jensen

Lad os for eksempel tage et kig på Nodee Barcode. Restauranten lå tidligere i Majorstuen-kvarteret midt i Oslo, hvor den havde en elegant indretning og var meget populær – men ikke lige så spektakulær som i sine nye omgivelser i det nyligt udviklede Barcode-område tæt på lufthavnen, terminalen og Operahuset.  (Som for at demonstrere Oslos nye position som en tech-kyndig moderne metropol, har dette nye kvarter fået sit navn, på engelsk, på grund af sin skyline af høje, smalle bygninger i forskellige højder, der ligner den internationale let genkendelige stregkode.)

 I sine nye omgivelser spreder Nodee Barcode sig over flere etager. På førstesalen er det oprindelige koncept bevaret: gode kinesisk-baserede asiatiske retter, herunder dim sum, lam med femkrydderi og signaturretten Peking-and stegt i en specialbygget robata-grill. Men hvis du tager svævebanen – ja, en stilfuld svævebane med glasvinduer – op til 13. eller 14. etage, finder du et nyt spisekoncept. Her, og på den tilstødende tagterrasse, serveres der moderne japansk mad, og udsigten strækker sig over Oslofjorden, det nyligt udvidede Bjørvika-kvarter, Operahuset og det nye, endnu ikke færdigbyggede, Munch-museum.

Restaurantens sofistikerede interirør er skabt af indretningsarkitekten Anemone Wille Våge, som også står bag indretningen af flere vartegnsprojekter, herunder de royale værelser og luksushotellet The Thief.

Det er ikke bare det, at Oslos restaurantgæster er mere sultne. Her er også flere restauranter end nogensinde før. 22 af dem er en del af Fursetgruppen, et konsortium, der fører tilsyn med den trestjernede Michelinrestaurant Maaemo og den traditionsrige Grand Café, for blot at nævne to.

“Det er helt tydeligt, at indbyggerne i Oslo spiser mere ude”, erklærer Bjørn Tore Furset. “Tidligere var vi nordmænd nok mere tilbageholdende med at gå på restaurant. Det var noget, der var forbeholdt fester og særlige lejligheder”. Men denne bys spisekultur har udviklet sig. “Og fra 2018 har tendensen ændret sig fuldstændig”, fortsætter Bjørn. “Vi ser en støt stigning, selv i hverdagene – både til frokost og aftensmad”.

Hvorfor er der denne ændring? For det første rejser nordmændene meget mere end før og kommer hjem med nye spiseoplevelser i bagagen. Som Bjørn udtrykker det, “Vi tager kontinentale restaurantvaner med hjem. Det har været et vigtigt bidrag til markedsvæksten, at antallet af restauranter i Oslo er steget så meget, som det har de sidste par år”.

Han tilføjer, at underholdningsindustrien har øget nysgerrigheden omkring universet af mad og drikkevarer. “Madlavningsprogrammer, realityshows og populære madblogs er alle med til at skabe en interesse for mad”.

Mens det er et faktum, at nordmænd stadig spiser mere hjemme end deres skandinaviske naboer, for ikke at nævne lande som Italien, Frankrig og Spanien, så hævder Bjørn, at når hans landsmænd går på restaurant, så udviser de større interesse for retternes kvalitet og oprindelse. Det samme gælder turisterne.

“Norge har et godt internationalt ry for sine fisk og rene naturlige omgivelser”. Det, mener han, gør, at landet fortsat vil være en interessant destination for madelskere.

En anden virksomhed, som har markeret sig på madscenen, er Rodeløkka Invest, der ejer spisesteder såsom Arakataka, en moderne, men samtidig folkelig bistro, Trattoria Popolare, berømt for sin oksehaleravioli og Olympen, der ligger på Grønlandsleiret.

Mahogni- og søgræsdashi på Maaemo.

Rodeløkka Invests ejer, tyrkiskfødte Nevzat Arikan, har et mangeårigt ry som nattelivsiværksætter og har sat sit præg på dele af byen, der tidligere blev betragtet som forsømte og farlige, men som er blevet renoveret og forbedret gennem årene. Mange mennesker i de norske medier har bemærket, at Nevzats restaurantforetagender er drivkraft for byens udvikling.

Han er dog selv forsigtig og hævder, at den nuværende vækst ikke vil fortsætte. “Der er for mange restauranter i Oslo”, siger han. “Området omkring Youngstorget har fået utrolig mange nye restauranter, og jeg kan se, at det bliver svært for alle disse nye steder at få succes”.

Tilbage hos Nodee har overtjeneren travlt. Gæsterne venter i receptionsområdet, og afslappede forbipasserende spørger, om der er nogle ledige borde. Man kan høre lyden af klirrende bestik, når gæsterne deler omhyggeligt tilberedte små retter. Men hvordan ser fremtiden ud for Nodee, Dinnergruppen, og andre?

“Vi har meget positive forventninger til Barcode-området”, siger Sean Cao. Der er ikke mange med de samme faciliteter som os. Men vi ved aldrig, hvornår der dukker noget nyt op. Så vi bliver ved med at arbejde for at give vores gæster den bedste oplevelse”.

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk