/\

ANNONCE

Østers frisk fra havet. Foto: Malgosia Minta/MintaEats.com
Østers frisk fra havet. Foto: Malgosia Minta/MintaEats.com

Mad & Drikke

På østerssafari i Nordjylland

I århundreder har østers haft næsten mytologisk status som afrodisiakum og sofistikeret rigmandsspise. Den mest eftertragtede art i verden finder man i Limfjorden.

Få fødevarer associeres med luksus og savoir-vivre som østers. Der er blevet spist østers i Danmark siden stenalderen, og foruden at være en delikatesse er østers lidt af en superfood med lavt fedtindhold og masser af mineraler og vitaminer.

De kan serveres rå på klassisk vis au naturel med citron, med skalotteløg og rødvinseddike, new nordic style med skovsyre og persilleolie eller grillet, gratineret elle i champagnesauce.

Foto: Lise Hannibal

Østers er dog ikke bare østers. Her til lands finder man de europæiske østers, der er den oprindelige og sjældneste art, og stillehavsøsters, der er en invasiv art på vores breddegrader, og findes til overflod.

Østerssafari i Nordjylland

Dansk Skaldyrcenter er et forsknings-, formidlings- og oplevelsescenter, der også arrangerer østerssafari og fjord-til-bord-ture. Her samler man østers og skaldyr i Limfjorden og tilbereder dem siden i selskab med et godt glas vin og en kok i centrets køkken. Læs mere her:

skaldyrcenter.dk

Read more

Begge slags lever i Limfjorden, men det er den europæiske art, der verden over regnes for de ypperligste. Limfjordsøsters er mere kødfulde og mere faste i kødet end stillehavsøsters, og deres smag kan være nøddeagtig, mineralsk eller sødlig alt afhængig af årstiden.

Verdens største, vilde bestand af denne art findes i Limfjorden, hvor de fiskes bæredygtigt efter kvoter, der afstemmes nøje hver sæson, så man sikrer sig mod overfiskning.

Kvoten reguleres af Dansk Skaldyrcenter i Nykøbing Mors, der forsker i bevaring, produktion og levevilkår for skaldyr. Centret arrangerer også østerssafari, hvor menigmand kan se, hvad der gemmer sig af gourmetguld få meter ud for kysten.

Østersspisning kan være en bekostelig affære, men faktisk er det legende let selv at få fingre i de ombejlede skaldyr, hvis man er på rette sted og rette tidspunkt. Det sted er Limfjorden, og det rette tidspunkt er nu.Så er der østers! Foto: Malgosia Minta/MintaEats.com

”Efterår og forår er bedst til østersfangst, for vandtemperaturen er lav, og der er lille risiko for alger og bakterier i vandet”, fortæller Lene Møller Christensen, der er forsker ved Dansk Skaldyrcenter og leder østerssafarien.

Østers lever i lavt vand på mellem 0,5 og 8 meter, og det eneste udstyr, man behøver for at få fat i dem, er et par gummihandsker, vaders, et robust fiskenet og en spand til sin fangst.

Iført vaders er det blot at gå et par meter ud i fjorden, før man støder på massevis af østers. Her er enkelte limfjordsøsters, mens de mere gængse stillehavsøsters findes i rå mængder på havbunden, lige til skubbe løs med foden og fiske op med sit net, kvit og frit.

Således kan man snildt få samlet sig et festmåltid. Medbring en østerskniv, hvis du vil åbne ballet med det samme - at stå midt i havet og spise selvfangede østers direkte fra skallen er en helt særlig oplevelse.

 

Tekst: Lise Hannibal

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk