/\

ANNONCE

Med sin beliggenhed i Lincoln Park ved en sø med udsigt til Chicagos skyline har North Pond en af de smukkeste placeringer i byen. Foto: The North Pond
Med sin beliggenhed i Lincoln Park ved en sø med udsigt til Chicagos skyline har North Pond en af de smukkeste placeringer i byen. Foto: The North Pond

Mad & Drikke

Spis godt i Chicago

Når det handler om mad, har USA et dårligt ry. Men Chicago er en af de byer, der har budt sundere spisevaner velkommen, og mange af byens mest populære restauranter serverer mad, som er lokalfremstillet, økologisk og som følger sæsonen.

Fastfood, junkfood og raffineret, overbehandlet industrimad. Når det handler om mad, har USA et dårligt ry. Landet er bedst kendt for sine smålurvede ’diners’, kæmpemæssige portioner og gigantiske restaurant-kæder, men holdningerne er så småt begyndt at ændre sig. 

I dag dukker ord som “frisk” og “sund” i stigende grad op som buzzwords inden for fødevareindustrien. Og oplysninger fra USA’s landbrugsministerium viser, at der kommer flere og flere farmer-markeder i alle egne af landet, mens dagligvarekæden Wal-Mart offentligt har forpligtet sig til at gøre sine økologiske tilbud billigere.

En af de byer, der har budt de sundere spisevaner velkommen er Chicago, hvor mange af byens mest populære restauranter serverer mad, som er lokalfremstillet, økologisk og som følger sæsonen. Her er Scandinavian Travelers foretrukne valg fra Chicagos jord-til-bord tilbud:

The Publican. Foto: Joni Kat Andersson/Marc Hauser

The Publican

Med sin beliggenhed i det über-trendy Fulton Market-område er The Publican en foretrukken destination for foodies i Chicago. Her fokuseres på øl, svinekød og østers med en menu, som er inspireret af husmandskost a la europæisk kromad. Fra muslinger og skaldyr i belgisk stil til hjemmelavede terrines og charcuterie – spisekortet afspejler de bedste lokale råvarer, der er til rådighed i sæsonen. Andre specialiteter er oksehjerte-tartar, ’country ribs’ og The Publicans signatur-ret Farm Chicken.

The Publican

837 W. Fulton Market, Chicago

Vis på kort

Hotte tips fra Farmhouse-menuen er bl.a. deres berømte ost, veggie-burgeren og ørreden.

Farmhouse

Et gård-til-kro koncept, som dyrker og henter de fleste af råvarerne i fire nærliggende stater: Michigan, Indiana, Illinois og Wisconsin. Ifølge ejeren Ferdia Doherty består 85 procent af restauranten af genanvendte materialer fra gamle kroer og fabrikker i Chicago. Hotte tips fra Farmhouse-menuen er bl.a. deres berømte ost, veggie-burgeren og ørreden.

Farmhouse

228 W. Chicago Avenue, Chicago

Vis på kort

Chicago Raw

Det utroligt populære Chicago French Market er pakket til bristepunktet med stande med mad og specialiteter. En af dem er Chicago Raw, som har specialiseret sig i rawfood og vegetariske take-away retter. Hver dag tilbereder og pakker de mere end 100 typer vegetariske retter og tilbehør. Bestsellere er bl.a. spinatlasagne, garden-burgers, grønkålschips, glutenfri dehydreret breakfast-muffin og tiramisu.

Chicago Raw

131 N. Clinton Street, Chicago

Vis på kort

Big Jones

Big Jones har med sin sydstatsvarme og sin uprætentiøse stil bragt ægte New Orleans-gæstfrihed hele vejen til Chicago. Deres speciale er cajunmad fra det kreolske køkken. Og det her er sydstaternes “comfort cooking”, når den er bedst: udelukkende tilberedt af ingredienser, som indskriver sig i køkkenets ærværdige traditioner. Signatur-retter er bl.a. gumbo, majsbrød og stegt kylling, og så selvfølgelig shrimp & grits.

Big Jones

5347 N. Clark Street, Chicago

Vis på kort

The Bristol har en nose-to-tail (alt fra dyret kan bruges) tilgang til madlavning.

The Bristol

Varm og opmærksom betjening har sammen med udsøgt mad gjort The Bristol til et stamsted for Chicagos lokale madører, for kokke med friaften samt for gastronomer på besøg i byen. Og det er ikke så svært at forstå med en menu, som bl.a. består af håndlavet pasta, charcuterie, friske råvarer fra gårdene og en nose-to-tail holdning til madlavning. The Bristol serverer også håndrystede cocktails og har en vinliste med mere end 200 vinproducenter samt øl fra hele verden. Gå ikke glip af deres andefedts-fritter med hjemmelavet ketchup og hvidløgsaioli eller af Møllerens stegte halve kylling med dild-spaetzle og sprød salat.

The Bristol

2152 N. Damen Avenue, Chicago

Vis på kort

The North Ponds spisesal. Foto: The North Pond

North Pond

Med sin beliggenhed i Lincoln Park ved en sø med udsigt til Chicagos skyline har North Pond en af de smukkeste placeringer i byen. Kokken Bruce Sherman får sin inspiration fra det lokale marked og støtter de små lokale landmænd så vidt muligt. North Ponds vision er at levere en ægte unik oplevelse, som altid følger sæsonerne. Spisekortet skiftes ofte ud, men husk at bestille dagens æggeret!

North Pond

2610 N Cannon Drive, Chicago

Vis på kort

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk