/\

ANNONCE

Der er mange forskellige stande på madmarkedet i Lau Pa Sat, både inde og ude. Foto: Inga Ragnhild Holst
Der er mange forskellige stande på madmarkedet i Lau Pa Sat, både inde og ude. Foto: Inga Ragnhild Holst

Mad & Drikke

Spis godt i Singapore

Grillede rejer på gaden eller en elegant frokost på en trendy restaurant? I Singapore får man alt, hvad man kan ønske sig. Og mere til.

Singapore er en multietnisk stat, og det mærker man med det samme, man kommer ind på f.eks. et madmarked. Her kan man frådse i kinesiske dim sum, få tungen svitset med indisk masala eller slubre saftig chili-krabbe i dig. Men man kan også spise malaysisk mad, fabelagtige hamburgere og snobbet europæisk mad. Singapore er måske det nærmeste, man kommer New York, hvad angår udvalg, innovation og multikultur.

Alle er på gaden for at spise sataykylling på spid eller or chili-krabber. Her er det det populære Makansutra Gluttons Bay. Foto: Inga Ragnhild Holst

Streetfood

Singapore er kendt for sin streetfood. Det er flere markeder, hvor man kan gå fra bod til bod og prøve de forskellige retter. Eller man kan sætte dig og bestille et dusin rejer og en generøs bolle med nudler eller wokgrønsager. Lau Pa Sat Festive Market er et stort område med udendørs boder og en stor hal med steder, hvor det sælges alt fra sushi til thaimat. Makanutro Gluttons Bay ligger lige ved Marina Bay og er et udendørs streetfood-marked, hvor man kan nyde alle slags asiatiske retter. Initiativtagerne til markedet organiserede i 2012/13 World Street Food Congress. Snup en curry-krabbe og afprøv også Singapores specielle dessert: Ice kachang, en asiatisk variant af granita, toppet med majs og bønner. 

Lau Pa Sat Festive Market
18 Raffles Quay
laupasat.biz

Makansutra Gluttons bay
Block 462 Crawford Lane
makansutra.com

I Singapore er det meget almindeligt at grille curry-marinerede rejer  direkte på grillen. Det passer godt til en kande øl på Lau Pa Sat Festival Market. Foto: Inga Ragnhild Holst

Trendy gade

 Keong Saik Road er gået fra at være den gade, taxichaufførerne helst ville undgå, til et sted, folk gerne går hen for at blive set.

Før i tiden var den lille gade Keong Saik Road fuld af bordeller og barer, hvor kriminelle bander lagde deres fremtidsplaner.  Dette lyssky slæng er for længst rykket ud, og i dag blomstrer gaden i yndige pastelfarver.  På hver side af den ligger der små, elegante spisesteder på rad og række. Ind imellem dem ligger der også små beskedne steder, hvor folk henter nudelsuppe i frokostpausen. Lollapalooza er en fin lille restaurant med kvalitetsråvarer fra Europa og Asien. Her kan man få pata negra fra Spaniens bedste producent, Joselito, eller bøffer fra Cape Grim i Australien. Menuerne skifter dagligt, men man kan vælge mellem alt fra vagtler til ceviche. Et andet sted, man bør tjekke ud, er Potatoe Head Folk, som serverer spektakulære burgere, pølser og pommes frittes. Og har du været på Bali, har du måske besøgt dette steds storebror. Afslut runden med en cocktail på baren The Library, som laver dejlige cocktails. Her skal man have et password for at komme indenfor, det fås via @shh_49 på Twitter.

Lollapalooza
1A Keong Saik Road
lollapalooza.sg

Potatoe Head Folk
36 Keong Saik Road
pttheadfolk.com

The Library
49 Keong Saik Road
The Library på Facebook

Lollapalooza er et lillebitte spisested med de bedste ingredienser fra Asien og Europa. Foto: Inga Ragnhild Holst

Den bedste i byen - og i Asien

Restaurant Andre er ikke bare Singapores bedste restaurant. Den regnes også for en af Asiens bedste. Restauranten står i øvrigt på San Pellegrinos liste over de 50 bedste restauranter i hele verden. New York Times skrev i 2011, at det var værd at rejse til Singapore udelukkende for at spise netop her. Andre Chiang serverer fransk middelhavsmad. 

41 Bukit Pasoh Rd
restaurantandre.com

Singapore sling på Raffles Hotel og Long Bar er et must. Drinksene smager smager fantastisk frugtagtigt og friskt. Foto: Inga Ragnhild Holst


Tekst: Inga Ragnhild Holst

Find stederne på det interaktive kort herunder:

Open map in full screen »

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Sidst ændret: 11 januar, 2017

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk