/\

ANNONCE

Mad & Drikke

Stockholms bedste ramen

Stockholm er grebet af ramenfeber og har flere nyåbnede restauranter med fokus på netop ramen. Her er vores guide til de 8 allerbedste steder i hovedstaden, når man får lyst til velsmagende nudler i suppe.

Ai Ramen

Ai Ramen er vældig populær – og med god grund. Ai Ramen er at finde på to forskellige adresser, så tjek, hvilken der ligger nærmest på dig – den på Södermalm eller den tæt på T-Centralen. Stemningen og deres ramen er begge dejlige, uanset hvilken du vælger. Det kan være godt at have i tankerne, at ramen er en populær frokostret blandt stockholmere – derfor kan være svært at få bord midt i frokosttravlheden.

Ai Ramen

Gamla Brogatan 27, Stockholm

Vis på kort

Åbningstider: Man.-fre-: 11.00-15.00, 17.00-22.00. Lør.-søn.: 12.00-15.00, 16.00-22.00.

Det moderne lokale på MisshuMasshu. Foto: MisshuMasshu

MisshuMasshu

MisshuMasshu er Adam Dahlberg & Albin Wessmans seneste spisested. Sammen driver de også Raamen i Skanstull og fine dining-restauranten Adam/Albin. MisshuMasshu ligger lige ved Stureplan, så den er et oplagt stop på shoppeturen eller inden en aften i byen. Atmosfæren er en dejlig kombination af den traditionsrige Jarlapassagen og MisshuMasshus moderne touch.

MisshuMasshu

Birger Jarlspassagen, Stockholm

Vis på kort

Åbningstider: Man.-tir.: 11.00-24.00. Ons.-fre.: 11.00-01.00. Lør.: 12.00-01.00. Søn.: 12.00-22.00.

Ramen Ki-mama

Ifølge dem selv er Ramen Ki-mama Stockholms første og bedste ramenrestaurant. De har i hvert fald været her længe – siden 2005 – og de serverer en god ramen.Selvom restauranten ligger lidt afsides, er der oftest fuldt optaget, da stedet er en omvej værd.

Ramen Ki-mama

Birger Jarlsgatan 93, Stockholm

Vis på kort

Åbningstider: Man.-fre.: 11.30-14.30, 17.00-22.00.

Rawbata ligger på restaurantgadenRörstrandsgatan. Foto: Rawbata

Rawbata

Rörstrandsgatan, hvor restauranterne ligger på rad og række, har nu også et godt bud på ramen. I 2018 slog Rawbata dørene op for sin japanske kulgrill, og siden da har restauranten fået masser af ros. Især på grund af sine velsmagende ramenretter, som serveres både på frokost- og middagsmenuen. På Rawbata kan man ikke reservere plads, så kom tidligt eller sent for at være sikker på at få et bord.

Rawbata

Rörstrandsgatan 15, Stockholm

Vis på kort

Åbningstider: Man.-tor.: 11.00-14.00, 17.00-22.00. Fre.: 11.00-14.00, 17.00-23.00. Lør.: 12.00-23.99. Søn.: Lukket.

Restaurangen Raamen er en søsterrestaurant til populære MisshuMasshu. Foto: Raamen

Raamen

En søsterrestaurant til MisshuMasshu, som også er med på denne liste. Raamen drives af Adam Dahlberg & Albin Wessman og er en del af Teatret inde i varehuset Ringen i Skanstull – hvor flere restauranter deler det samme areal. Vældig godt, hvis man er et selskab, som har svært ved at enes om, hvilket køkken man har mest lyst til.

Raamen

Götgatan 98, Stockholm

Vis på kort

Öppettider: Mån-tors: 11-21. Fre-lör: 11-22. Sön: 11-20

Totemo Ramens "Spicy Miso".

Totemo Ramen

En trofast tjener blandt Stockholms ramen-restauranter – men stadigvæk populær. Stedet er meget lille, og der kan være kø, så forsøg at undgå myldret ved frokosttid. Menuen er relativt kort, men råvarerne her er nøje udvalgte og helt økologiske. Nævnte vi, at de også laver deres ramennudler i hånden?

Totemo Ramen

Sankt Eriksgatan 70, Stockholm

Vis på kort

Åbningstider: Man.-søn.: 11.30-15.00.

Pladserne i baren er populære på Take Ramen. Foto: Take Ramen

Take Ramen

Et nyt og ægte sted, som serverer rigtig god, klassisk Tonkotsu-ramen. Take Ramen har inden åbningen lavet grundig research i Hongkong og Kyoto for at finde den perfekte bouillon. Favoritten på menuen er Tonkotsu ramen – en bouillon, som er dyb og velsmagende uden at være for fed, nudler med perfekt tyggemodstand, godt chashu (svinekød), som ikke er for løst, og velafbalancerede garnering. De bedste pladser er i den indbydende bar, hvor der er udsyn til køkkenet.

Take Ramen

Gästrikegatan 2, Stockholm

Vis på kort

Åbningstider: Man.-fre.: 11.00-21.00. Lør.: 12.00-21.00. Søn.: Lukket.

Café Stiernan

Tæt på den travleste del af Gamla stan ligger Café Stiernan. Stedet er hyggeligt og lille, men ramen-portionerne er store og gode. Om foråret og sommeren er det muligt at sidde udenfor. Hvis det lykkedes at få en plads på den lille udeservering, er det et perfekt sted at kigge på mennesker.

Cafe Stiernan

Österlånggatan 45, Stockholm

Vis på kort

Åbningstider: Man.-fre.: 11.30-14.30. Lør.: 12.00-15.00. Søn.: Lukket.

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk