/\

ANNONCE

Kasper og Peter - det bliver i familien.
Kasper og Peter - det bliver i familien.

Foto: Andreas Houmann

Mennesker

Kasper Schmeichel - I fars fod(bold)spor

Mens Danmark forbereder sig til denne sommers VM i fodbold, er far/søn målmandstalenterne Peter og Kasper Schmeichel perfekte påmindelser om, at du ikke kan tage noget for givet i fodbold.

På en smuk sommeraften i 1991 sad Peter Schmeichel i Brøndby IF’s klubhus og fejrede klubbens femte titel i den danske liga, som de havde vundet samme eftermiddag.  Uden for klubhuset var nogle inviterede fans og frivillige i klubben på vej ind til festen, da den dengang 4-årige Kasper Schmeichel stod foran indgangen med et bestemt ansigt og sagde “I må ikke komme ind her!” “Jo, vi er inviteret”, svarede en af dem og ledsagede venligt Kasper tilbage til sin mor og gik ind.

Festen fortsatte til ud på de små timer, og et par uger efter fortsatte Peter Schmeichel sin succesfulde karriere hos Manchester United. Omkring 25 år senere skulle Kasper igen stå i vejen – denne gang i vejen for alle former for Premier League-angribere, da han og Leicester City helt sensationelt blev mestre i England.

Manchester Uniteds målmand Peter Schmeichel med sønnen Kasper ved League Cup og UEFA Super Cup på Old Trafford, Manchester, august 1992. Foto: GETTYSom barn i Københavns forstad Høje Gladsaxe voksede Peter op i et “musikalsk hjem og et kvarter, hvor der altid var en million børn og nogle at rende rundt og spille fodbold med”. Hans polskfødte far, Tolek, der var uddannet fra musikkonservatoriet, immigrerede til Danmark omkring 1960.

“Min far var et krigsbarn, og hans far blev dræbt som soldat i begyndelsen af krigen, hvilket naturligvis påvirkede min far”, fortæller Peter.

“Han følte, at livet kunne være svært, men at du skal kæmpe og aldrig give op. Det var noget, jeg lærte meget hurtigt”.

Denne rå, mentale styrke sammen med en stærk fysik og et unikt målmandstalent var noget, den unge Peter viste for første gang i sin lokale fodboldklub Gladsaxe-Hero og derefter i Hvidovre IF, før han kom til Københavns førende fodboldklub Brøndby IF i slutningen af 1986.

Han var blevet far for første gang – til Kasper – et par måneder tidligere i en alder af 22 år.

“Jeg var ung, men det fungerede”, fortæller Peter, som blev far for anden gang til datteren Cecilie få år efter.

“Det vigtigste for en topatlet er at holde sig til et ret fast mønster, og at du har ro og stabilitet i dit liv. Den bedste måde at opnå det er at stifte familie”.

“Derudover er det fantastisk, at dine børn har mulighed for at opleve din karriere”.

Som i Peter Schmeichels tilfælde har omfattet fem engelske mesterskabstitler og et Champions League-trofæ med Manchester United og EM med Danmark.

I 1990’erne var den unge danske far en af grundpillerne i Manchester Uniteds nye guldalder. Derimod var han ikke så meget fodboldfar sammenlignet med de fleste andre fædre med fodboldglade børn.

“Jeg har altid elsket fodbold, men når jeg kørte hjem fra træning, puttede jeg spillet om i baghovedet indtil næste dags træning eller kamp”, fortæller han.

Peter Schmeichel har vundet Premier League fem gange, “…men den følelse jeg havde, da han vandt, var dobbelt så god. Det betød meget, meget mere for mig”. Foto: GETTY“Derudover handlede det også om at spise de rigtige ting, hvile ordentligt og ikke tage nogen unødige chancer, hvilket også betød, at jeg stort set aldrig spillede fodbold i haven med Kasper”.

Peter holdt dog øje med, hvad der foregik uden for vinduet, når Kasper kom hjem fra skole klædt i sit Manchester United-sæt – som regel med en målmandstrøje – og ræsede udenfor for at spille fodbold med Alex, søn af Manchester Uniteds forsvarsspiller Steve Bruce, som boede ved siden af.

Når Kasper tog med sin far til træning, stod han ofte bag målet og løb for at hente vildfarne skud, der ikke gik i mål. Han gik også til hver eneste kamp på det berømte stadion Old Trafford.

“Jeg var total fan, elskede fodbold og var helt besat af spillet, men jeg havde også mange andre interesser”, siger Kasper, hvis ambition om selv at blive topmålmand langsomt, men sikkert, blev realiseret.

“For mig var det bare normalt at rende rundt hos Manchester United som barn, men nu, hvor jeg er blevet ældre og spiller Premier League fodbold, kan jeg virkelig se, hvor unikt og fantastisk det var. Det var også en fordel for mig at have set fodbold og målmandsspil på topniveau så tæt på, og hvordan du skal leve dit liv som professionel, og hvad det krævede”.

Han måtte også leve med ulempen ved at være “Peter Schmeichels søn”.

Peter kunne se, at Kasper havde talent, men han blev først rigtig overbevist i juleferien 2001. Efter en periode i Portugal hos Sporting Lissabon, hvor Kasper spillede på et ungdomshold hos Estoril FC, underskrev Peter sin næstsidste kontrakt med Aston Villa i Birmingham, mens Kasper kom ind på en idrætsefterskole i Danmark. Hele familien samledes til jul i England, men Peter skulle træne forud for en kamp 2. juledag. Som professionel i mange år havde Peter dage, hvor han ikke kunne overskue træning, og juleaften tilbød han sin søn chancen for at tage hans plads.

“Han havde lidt maveproblemer, men vi mente ikke, at det var noget alvorligt”, fortæller Peter.

“Under træningen var vores topangriber Angel fri en-til-en et par gange, og Kasper ventede på det rette øjeblik og blev ramt i maven to gange. Bagefter kom flere holdkammerater over og roste ham for hans indsats.

Da Kasper kom hjem, måtte han, midt under julemiddagen, imidlertid ligge sig på sofaen med et tæppe over sig, og efter klublægen var blevet tilkaldt, blev han hastet til hospitalet for at få fjernet sin blindtarm.Foto: Andreas Houmann

“Det var hårdt for Kasper, specielt juleaften. Ikke desto mindre havde han faktisk trænet med Aston Villas Premier League team den dag, som på det tidspunkt var placeret som nummer fire i Premier League, havde taget flere skud i maven og kæmpede videre! Og da vi fik ham hjem fra hospitalet den næste dag, startede han med det samme en sneboldkamp med sin lillesøster”.

“Det var på det tidspunkt, at jeg virkelig fornemmede, at han havde en særlig mentalitet og robusthed, som du ikke altid ser i unge mennesker”, fortæller Peter.

Tilbage i Danmark var den nyligt opererede Kasper snart tilbage i aktion.

“Jeg fik at vide, at jeg ikke måtte spille fodbold i seks uger, men efter tre startede jeg så småt igen, og efter fire uger var jeg tilbage i fuldt sving”, siger Kasper.

Men det var også en vigtig tid for mig, jeg skulle vælge, hvilken retning jeg skulle tage, og min coach fik mig til at overveje, om fodbold kunne være en mulighed”.

“En af de ting, han talte meget om, var indlæringsevnen. Når du står alene på idrætsefterskolens fodboldbane og kaster dig selv rundt, så forestil dig at være på et stadion med tilskuere omkring dig. Og det var cool, da jeg altid havde brugt min fantasi til at forsøge at genskabe situationer og redninger, jeg havde set i store kampe”.

Kasper ville nu være topmålmand.

Han kom tættere på den store scene i sommeren 2002, da han var til prøve på ungdomsholdet i Peters gamle klub, Brøndby IF. Teamcoachen var hans fars gamle kammerat fra Brøndby IF og landsholdet, Lars Olsen.

“Peter ringede til mig og spurgte, om Kasper måtte komme og træne med os, så jeg kunne se, hvor god han var. Jeg sagde ja, selvom vi havde to andre gode målmænd på holdet. Kasper var stadig ret ung, men meget aggressiv og livlig, energisk, en entusiastisk træner og havde en særlig udstråling”, husker Lars.

“Peter har nu fået gråt fipskæg, men ellers ligner de hinanden meget, bortset fra at Kasper er 5-6 cm lavere. Som sådan kunne han have udviklet sig til en anden position end i målet, men han er blevet en fremragende målmand”.

“Det må dog have været hårdt for en ung dreng at leve med hele tiden at blive sammenlignet med sin far, som i 1990’erne var verdens bedste målmand. Så meget desto mere grund til at rose ham for at være i stand til at skabe sin egen karriere”, siger hans gamle coach.

Han blev dog ikke længe hos Brøndby IF. ­ Manchester City tilbød Kasper en prøve, som førte til en ungdomskontrakt, mens han gjorde sit sidste skoleår færdigt i England.Kaspers målmandskarriere begyndte nu for alvor – sammen med kampen om at finde en stabil klub og hans egen identitet. Mellem 2002 og 2011 spillede Kasper for otte forskellige engelske klubber, før han blev førstemålmand i sin nuværende klub Leicester City. At vokse op omkring en førsteklasses fodboldklub har måske været en fordel for ham – men ikke så meget hans efternavn.

“Jeg havde nok haft en længere karriere i Premier League, hvis jeg havde haft et andet navn. Folk har troet, at alle døre stod åbne for mig, men det har faktisk været det modsatte”, fortæller Kasper.

Foto: Andreas Houmann“Jeg var meget, meget nervøs, da jeg så mit lille 19-årige barn stå på mål på stadionet, et sted, jeg også fandt svært at spille på, og hvor det engang ikke lykkedes os at vinde Premier League med Manchester United”, siger Peter.

“De første 10 minutter gik, og Kasper havde lavet fire eller fem store redninger og et par gode indgreb. Jeg tænkte ved mig selv, dette kan fungere for ham, og så slappede jeg af og begyndte at nyde kampen. Og den følelse har jeg haft lige siden. Jeg er meget anspændt, når han spiller, og jeg ser alle hans kampe live eller på TV og har fuld tillid til Kaspers evner. Jeg synes, han er fantastisk”.

Imidlertid har intet været så fantastisk for Peter Schmeichel som den forårseftermiddag i 2016, da Kasper og Leicester City helt sensationelt vandt den engelske Premier League.

“Jeg vandt selv Premier League fem gange, men den følelse jeg havde, da han vandt, var dobbelt så god. Det betød meget, meget mere for mig”, fortæller han.

Til sommer skal Kasper Schmeichel spille sit første VM.

“Jeg har oplevet meget i min karriere og spillet på alle niveauer, men VM mangler jeg, og det er den største scene, du kan spille på som fodboldspiller”, siger han.

“Når landsholdet spiller disse VM-kampe, står hele landet stille i 90 minutter Det samler folk, og det vil være fantastisk, hvis vi kan lave noget så specielt igen, som da Danmark vandt EM i 1992 eller da vi slog Nigeria 4-1 for at nå kvartfinalen i 1998”.

Schmeichel Senior var med i begge og har et godt råd til sin søn og hans holdkammerater.

“Du skal først og fremmest forberede dig ordenligt, så du er så stærk og i så god form, som du overhovedet kan være, når turneringen starter”.

“Og du skal nyde at være med i VM og ikke skamme dig, hvis du er nervøs og spændt. Som Kasper selv siger, det er den største scene af dem alle, og hvis du kan undgå at føle dig bange, er det en sindssyg cool oplevelse”, siger Peter.

Kasper Schmeichels ”jeg kan godt-attitude” er ikke blevet mindre siden den bemærkelsesværdige oplevelse med Leicester City i sæsonen 2015–2016. Når han bliver spurgt, hvem der er favoritterne til VM og Danmarks chancer, svarer han “Hvis du havde spurgt mig for tre år siden, havde jeg sagt, at kun fire eller fem hold kunne vinde VM. Men siden da har jeg lært, at alt kan ske i fodbold. Intet er umuligt”.

Schmeichel Junior fik det sidste ord, i det mindste for denne gang.

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Sidst ændret: 5 august, 2018

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk