/\

ANNONCE

Foto: Pontus Höök
Foto: Pontus Höök

Mennesker

Mød Madeleine Rapp - prisvindende bartender

Madeleine Rapp, bartender på en af New Yorks mest omtalte ‘speakeasies’, vil gerne blande dig den bedste cocktail, du nogensinde har fået.

Mens ordet ‘speakeasy’ - eller  'smugkro' på  dansk - skaber associationer til fortidens hemmelige cocktail-barer, der serverede fantastiske drinks, er det ikke lige det, der dukker op i hovedet på Madeleine Rapp, som har vundet Sveriges Bartender’s Choice Awards.

“Du er godt klar over, at det var dengang, udtrykket ‘bathtub gin’ blev skabt?” spørger hun. “Cocktails har nok aldrig smagt dårligere, end de gjorde på det tidspunkt. Og man kunne slet ikke vide, hvor spiritussen kom fra.”

Speakeasierne havde deres kronede dage i 1920’erne i den amerikanske forbudstid, hvor de ulovlige smugkroer dukkede op overalt i landet for at udskænke den forbudte alkohol. Da forbudstiden var slut i 1933, forsvandt speakeasierne igen.

Foto: Pontus HöökMen speakeasierne er dukket op igen i dag, især i New York. Nu er de til gengæld lovlige udskænkningssteder, som serverer lovlig spiritus. Betegnelsen speakeasy henviser i dag først og fremmest til den svagt belyste retrostemning og brugen af indgange uden skilte, selv om de for det meste har en hjemmeside og bruger de sociale medier til at reklamere for adressen.  

Et andet aspekt af den nye speakeasy-æra er kvaliteten af deres cocktails, som ikke så meget er baseret på tre dele soda og en del spiritus, men til gengæld mere på det håndværk, som mange kalder ‘mixologiens nye kunst’. 

Denne cocktail-revolution har bredt sig i hele verden. Og Rapp, som i dag er en anerkendt bartender på en af New Yorks mest trendy nye speakeasier – Dead Rabbit – voksede op i den svenske by Örebro, som også var med på trenden.

Ejerne af Dead Rabbit insisterede på at sponsorere Rapps amerikanske visa. De ville have hende og ingen anden.

“Jeg fandt noget, jeg virkelig var god til,” siger hun. “Jeg spillede fodbold, og jeg spillede på obo, men jeg brød mig ikke om nogen af dem og var heller ikke god til det.”

Hun fik et job på Strömpis natklub i Örebro, men var næsten klar til at sige op efter den første dag. Her åbnede hun nemlig 200 flasker vin ved at trække dem op med håndkraft, fordi hun ikke turde spørge, hvordan man brugte proptrækkeren (hun er nu uddannet som sommelier).

Det her var tilbage i 2005, og bare et år efter fik hun et job på et hotel i Stockholm. Derfra arbejdede hun sig frem via en række svenske hotspots, som f.eks. Svartengrens, Kåken, Nytorget 6 og East.

Foto: Pontus Höök“Det er en profession, hvor man hele tiden skal udfordre sig selv,” siger hun, da hun forklarer, hvorfor hun har arbejdet så mange steder. “Det er også en kreativ proces, og det kræver også en masse teamwork.”

Men hendes skift til Dead Rabbit kan dog se ud til at vare et stykke tid. Rapp er selvsikker. Baren er hendes hjemmebane, og hun ved hvad hun foretager sig. Men selvtilliden gør hende ikke arrogant. Hun siger ikke, hvad du burde drikke, heller ikke selv om hun ikke synes om din bestilling. Hun er også seriøs i forhold til gæstfrihed.

”Jeg bliver så træt aff, når tjenere og bartendere dømmer kunder på grund af deres valg,” siger hun. “Skal jeg fortælle dig, hvad du skal drikke? Hvis du kommer og beder om en gin and tonic, kan jeg selvfølgelig godt foreslå noget fra vores menu, som vi virkelig er stolte af. Men så garanterer jeg også for, at du får den bedste gin and tonic, du nogensinde har fået, hvis det faktisk er det, du vil have.”

Dead Rabbit er en lillebitte bar på anden sal i et irsk sted med en besynderlig beliggenhed i et af højhusene i Manhattans finansdistrikt. Rapp siger, at hun bare gerne vil gøre kunderne glade, så de fortæller deres venner om det.

Hun laver en “Kerb crawler til mig.” Den er meget pink, men da jeg er gammel nok til at være ligeglad, nyder jeg den i fulde drag.

“Det er en cocktail fra efter forbudstiden,” siger Rapp med et grin.

At få en arbejdsgiver i New York til at sponsorere dit visum og investere i dig på den måde er virkelig imponerende. Spørg enhver, som har klaret at komme til i USA, især i restaurationsbranchen, hvor de har nok af dygtig arbejdskraft i landet i forvejen. Men Madeleine Rapp har rejst i verden. Hun har besøgt så mange barer og er blevet venner med så mange bartendere og bar-ejere, at hendes

“Jeg arbejdede på at få denne chance i seks år,” siger hun. “Og jeg kom her for at udfordre mig selv og lære at blive en bedre bartender.”

Men selv om hun tilhører mixologi-generationen, er Rapp ikke særlig imponeret over udtrykket.

“Jeg vil tro, det er fordi en eller anden ville anerkendes for sin store indsats,” siger hun. “De sagde ‘vi er ikke bartendere, vi er ‘mixologer’.’ Men den køber jeg ikke. Jeg passer bare baren. Ligesom bartendere altid har gjort det. Det her var en virkelig fornem profession engang tilbage i 1800-tallet. Og at blande og lave fantastiske cocktails er bare en del af jobbet. En ‘bar-tender’ er som ordet siger, en der passer baren. Men gæstfriheden og omsorgen for gæsten er også en del af det, og det fremgår ikke af ordet ‘mixolog’. Det er derfor jeg og mange andre hellere vil være stolte bartendere end mixologer.”

Tekst: Henrik Ek 

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk