/\

ANNONCE

Susanne Ryhl i cockpittet. Foto: Mikkel Jul Hvilshøj
Susanne Ryhl i cockpittet. Foto: Mikkel Jul Hvilshøj

Mennesker

Stewardessen, der blev luftkaptajn

Luftkaptajn Susanne Ryhl startede sin karriere i luften som stewardesse. Men at være i cockpittet var så fascinerende, at hun slog til, da et særligt program gav SAS-ansatte mulighed for at uddanne sig til pilot.

Da vestens første kvindelige pilot, norske Turi Widerøe bestod sin pilotuddannelse i 1969, skabte hun sensation i både Skandinavien og USA og blev et PR-scoop for SAS.

Da Susanne Ryhl og en anden kvindelig stewardesse i 1989 blev udvalgt til at være blandt 14 af ca. 450 ansøgere, der skulle uddannes til piloter under et særligt program hos SAS, var de stadig pionerer på deres felt. På verdensplan er det stadig kun 4% af det samlede antal piloter, der er kvinder.

Men Susanne Ryhl er en ’true traveler’. Før hun begyndte som stewardesse i SAS i 1985, var hun rejseleder, og siden hun i 1996 blev ansat som pilot i SAS, har hun fløjet både lang- og kortdistanceruter til alverdens destinationer.

Navn: Susanne Ryhl
Alder: 56
Karriere: Startede som stewardesse hos SAS i 1985. Blev pilot i 1991 og andenpilot hos SAS i 1996. Blev flykaptajn hos SAS i 2015.
Hjemmebase: CPH
Flyver: Airbus A319/320/321
Flyvetimer: 12.000

Read more

Men det lå ikke umiddelbart i kortene, at hun skulle blive pilot.

”Egentlig læste jeg jura og økonomi på Handelshøjskolen i København, samtidigt med at jeg arbejdede i kabinen som stewardesse. Jeg manglede kun den afsluttende eksamen, for at være bachelor, da jeg blev optaget på pilotuddannelsen”, fortæller Susanne Ryhl. 

Fra april 1989 til januar 1990 var hun således på flyveskole i South Carolina, hvor SAS havde håndplukkede instruktører til at uddanne de udvalgte i SAS’ pilotprogram. Men i mellemtiden ændrede verdenssituationen sig med Golfkrigens udbrud og SAS kunne ikke fortsætte programmet eller tilbyde ansættelse til de nyudklækkede piloter, fortæller Susanne.

Holdet fik samlet konverteret deres amerikanske certifikater til skandinaviske, så de kunne være flyveklar i Danmark, når der var job. Men selvom de nye piloter havde indgået en overenskomst med SAS om at stå i første række, når der igen skulle ansættes piloter, var jobsituationen uforudsigelig.

”Jeg var så heldig, at jeg havde søgt orlov fra mit job i kabinen, så jeg havde noget at vende tilbage til”, siger Susanne. ”Og så fik jeg job på en flyveskole i Roskilde, så jeg dels var hos SAS i kabinen, og dels i Roskilde, hvor jeg både var på kontor og fløj, så jeg kunne holde certifikatet ved lige”.

Susanne blev ved med at flyve, og blev den første kvindelige pilot i CimberAir, hvor hun fløj et år, inden hun i 1996 vendte hjem til SAS som andenpilot. Siden har hun fløjet langdistanceruter i SAS gennem 16 år og kortere distancer som hhv. styrmand og kaptajn i 4 år.

”Jeg har altid været glad for mit job, og jeg kan ikke forestille mig at have et 8-16 job, selvom man har nogle skæve arbejdstider og mister noget nattesøvn over årene”, siger Susanne.

”Jeg har haft mange år med langdistanceruter, og er nu i den mere forudsigelige faste gruppe på kortruterne. Men jeg har været rigtig glad for at flyve de lange ture, især til Bangkok og USA, hvor man kunnet nå at få indtryk af klima, mad og menneskerne”.

 

Tekst: Lise Hannibal

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Sidst ændret: 16 december, 2016

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk