/\

ANNONCE

Gå langs kysten på Bornholm. Foto: Shutterstock
Gå langs kysten på Bornholm. Foto: Shutterstock

Steder

3 flotte vandreture i Danmark

Danmark er en undervurderet vandredestination – for på trods af fraværet er høje bjerge er her flere skønne vandreruter, der bare venter på at blive udforsket.

Camønoen

Camønoen er navnet på Danmarks venligste vandrerute, der strækker sig 175 kilometer rundt om Møn, Nyord og Bogø. Et godt startpunkt er Møns Museum, hvor du kan få mere information om seværdigheder, bestille overnatning og udskrive et personligt vandrekort. Et af højdepunkterne i området er Møns klint – de over hundrede meter høje, hvide kalkstensklipper, som strækker sig direkte ned i havet. Her er også et oplevelsescenter med interaktive udstillinger, en topmoderne 3D-biograf og guidede ture langs klinten.Camønoen er en del af Sjællandsleden, som strækker sig over hele Sjælland.

Sværhedsgrad: Let

camoenoen.dk

Øhavsstien

Øhavsstien på Sydfyn er med sine 220 kilometer en af Danmarks længste vandreruter. Den går gennem et smukt kulturlandskab med valmuemarker, herregårde, og havet er aldrig langt væk. Ruten er opdelt i syv forskellige deletaper, og disse kan igen opdeles i kortere dagsture. På www.detsydfynskeoehav.dk er alle etaper beskrevet med tips til seværdigheder langs ruten. Dele af Øhavsstien indgår i Fjällräven Classic Danmark, der er et stort trekkingevent, der afholdes i slutningen af juni i år. Kombiner gerne vandreturen på Fyn med et besøg på et af Danmarks slotte, fx Valdemars Slot fra 1600-tallet.

Sværhedsgrad: Let.

detsydfynskeoehav.dk

Bornholm

Langs Bornholms kyst snor en historisk kyststi sig gennem et skiftende landskab med både klipper, sandstrande og uberørt natur. Ruten passerer også en perlekæde af små fiskerlejer og hyggelige byer, hvor man finder både værelse til natten og hyggelige kroer. Den perfekte rute for alle, der med andre ord gerne vil opleve vaskeægte dansk hygge. Hele rundturen er ca. 120 kilometer. Den kan gennemføres på tre dage, men hvis man vil opleve alle seværdigheder og nyde turen i ro og mag, anbefales det at afsætte en uge.

Den 30. juni til 2. juli afholdes Bornholm Rundt Marchen, hvor hele ruten afvikles på tre dage.

Sværhedsgrad: Let

bornholm.info

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Sidst ændret: 4 april, 2017

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk