/\

ANNONCE

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Steder

5 grunde til at tage til Alicante

Der mange grunde til at besøge Alicante på Costa Blanca, Spaniens sydøstkyst, uanset om du er sejlentusiast, festløve, historieinteresseret eller elsker mad.

Med gennemsnitligt 3.000 solskinstimer om året kommer det ikke som nogen overraskelse, at Alicante er et af Spaniens mest populære steder for solhungrende turister. Byen er lille, kompakt og dynamisk, og uanset hvor du er, er du aldrig langt fra en af byens lækre strande. Hvis du er villig til at vove dig lidt længere væk, så prøv stranden Playa San Juan, en syv kilometer lang strækning med gyldent sand og blåt vand lige uden for byen.

Når du har tilbragt dagen med at slappe af på stranden, så læg mærke til, og lad dig forundre over, hvordan Alicante forvandles fra en søvnig badeby til et summende natteliv. Inden for nem gåafstand fra byens strande finder du Alicantes charmerende gamle bydel, eller casco antiguo. Start i en af de snoede gader i dette skønne barrio, og snart finder du dig selv snublende fra restaurant til tapasbar til vinbar til cocktailbar uden nogle bekymringer i verden.  Advarsel: Nattelivet her er helt legendarisk, så før du ved af det, befinder du dig måske på et dansegulv og bliver svinget rundt af den notorisk venlige lokalbefolkning.

For de mere raffinerede besøgende er Alicante et besøg værd på grund af den fantastiske arkitektur og de utallige snoede gyder i den gamle by. Kunst- og historieinteresserede kan glæde sig over byens fremragende udvalg af velorganiserede museer, der opfordrer til at dykke ned i alt fra antik arkæologi til moderne kunst.

Foto: Shutterstock

Kast dig over kunsten

Alicante er ikke kun sprudlende fester og sjov i solen. Byens fremragende museum for moderne kunst (MACA) er beliggende i et betagende palæ fra det 17. århundrede og indeholder en imponerende samling af spanske værker fra det 20. århundrede fra kunstnere som Picasso, Dalí, Miró, Tàpies og Chillida.

Alicante Museum of Contemporary Art

Plaza Santa María, 3, Alicante

Vis på kort

Foto: Mercado Central

Frisk fra markedet

Alicantes hovedmarked er en fryd for alle sanserne. Bygget i stil med en basilika og med modernistiske træk består markedet af 292 markedsboder, som primært er ejet af familier fra Alicante og omegn. Køb alle de ingredienser, du skal bruge til en lækker frisk middag, herunder lokale fisk og skaldyr, såsom de berømte røde Denia-rejer, tunbøffer, sardiner, krabber, hjertemuslinger, muslinger og farvestrålende grøntsager, eller fyld lageret op med fyldte oliven, spansk jamón (skinke) og hjemmelavede pølser.

Mercado Central

Avenida d ‘Alfons X El Sabio, 8, Alicante

Vis på kort

Drik dagen væk

En ny tradition er blevet populær i Alicante de seneste år; den såkaldte tardeo, der groft kan oversættes med natteliv, der nydes om eftermiddagen. I weekenderne kan man se de lokale i Alicante tage tapas-hopping til et nyt niveau, hvor de samles på det centrale torv før frokost for at spise tapas, drikke øl og snakke livligt. Allerede et godt stykke tid før solnedgang bliver det meget støjende, så det er bedst at slutte sig til tidligt for ikke at komme bagud.

El Tardeo

Plaza 25 de Mayo, Alicante

Vis på kort

Lørdage og søndage fra middagstid

Foto: Isabelle Kliger

Spis ris til

Ris er for spanierne, hvad pasta er for italienerne. Og mens alle har hørt om Paella Valencia – en risret, der traditionelt består af kylling, kanin og snegle – er det vigtigt at huske, at selvom alle paella-retter består af ris, så er al ris ikke paella. Faktisk kommer mange af de bedste sorter af spansk ris ikke fra Valencia, men fra Alicante.Der er utallige restauranter i Alicante, der serverer gode risretter, så vi gør det nemt ved at anbefale tre: Paco Gandía, foretrukket af Ferran Adrià, den verdenskendte kok hos restaurant El Bulli, den vidunderligt autentiske Restaurante Casa Elías og La Taberna del Gourmet, ledet af Michelinkokken María José San Román, som er mest berømt for sine uforglemmelige risretter.

La Taberna del Gourmet

Calle San Fernando, 10, Alicante

Vis på kort

Den ultimative sejludfordring

Volvo Ocean Race er en udfordring uden sammenligning, der tester teamånden og den menneskelig sjæl til det yderste. Alicante har været udgangspunktet for de seneste to udgaver af den hårdeste og mest berømte kapsejlads, der findes, og kapsejladsen 2017-2018 er ikke anderledes. Volvo Ocean Race åbner med et in-port race i Alicante og tager verdens mest dygtige og frygtløse sejlere 45.000 sømil rundt om i verden, over fire have, seks kontinenter og 12 værtsbyer.Hvis du ikke er der til at overvære in-port racet den 14. oktober eller første etape af selve racet den 22. oktober, er et besøg på Alicantes Volvo Ocean Race museum det næstbedste. Volvo Ocean Race Museum er beliggende i hjertet af byen på den travle havnefront og byder på et spændende familievenligt indblik i den 45-årige historie om kapsejladsens mest prestigefyldte konkurrence.

Volvo Ocean Race Museum

Puerto de Alicante, Muelle 10 de Levante

Vis på kort

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk