/\

ANNONCE

Foto: Clément Morin

Steder

Catania: Genopstandelsens by

Mens Rom altid vil være den evige stad, kvalificerer konkurrenten Catania på Sicilien sig som Genopstandelsens by.

Det er tidlig fredag morgen, og solen brager ned på den smukke Sant’Agata domkirke, som ligger på Catanias centrale Piazza del Duomo. Men det er nu ikke et sjældent syn, for Catania har flere timers solskin end noget andet sted i Europa – et gennemsnit på 2.500 timer om året, eller næsten syv timer om dagen. Selv på en efterårsdag som i dag er der ca. 26°C ved middagstid, og på brændende sommerdage kan temperaturen komme op på 40.

Hen på morgenen bliver Piazza del Duomo livet op af et par turister, der er tidligt oppe, og af lokale på vej til deres morgenbøn eller arbejde foruden unge og gamle på scooter – for ikke at nævne kaffebaristaerne på Caffé del Duomo, som energisk sørger for, at deres gæster får en god start på dagen. “Un cappuccino, prego.”

Den nye dag begynder endnu tidligere – før solopgang – for Catanias mange fiskerbåde. Deres fangst når La Pescheria, det livlige og højrøstede fiskemarked på Via Pardo, som ligger rundt om hjørnet fra Piazza del Duomo. Fra tidlig morgen til frokosttid er luften fuld af uafbrudte lyde – råb, skrig, sludren og prutten om priserne – over det enorme udvalg af fisk på udstilling fra Det joniske Havs gavmilde spisekammer. Her er alle sociale med stort S. En af fiskehandlerne tilbyder generøse smagsprøver fra sit udvalg af delikatesser og giver os sin yndlingsopskrift på sin særlige blanding af siciliansk og engelsk – små ansjoser stegt i olivenolie med æg og hvidløg, toppet med ... “friiish prezzemolo. Comprende?” “Si, si, comprende, frisk persille.”  

Det sædvanlige solskin er selvfølgelig rart, men der er noget ekstra tillokkende ved en morgen med stærk sol i Catania, hvad enten man så slapper af på solsiden af Piazza del Duomo eller handler ind i skyggen på markedet. Siciliens næststørste by, som nu har en befolkning på 300.000, blev først besat af grækerne, så af romerne, i en periode på over 1.100 år. Med Etna, Europas højeste og mest aktive vulkan rejst over sig, har denne hårdføre by lidt under adskillige ødelæggende jordskælv. I 1693 blev den næsten fuldstændig ødelagt af et dommedagsagtigt vulkansk udbrud.

Det er ikke tilfældigt, at Catania har taget genopstandelsens symbol til sig. Mange af byens bygninger blev rekonstrueret ved hjælp af netop de lavaklipper, som kom frem ved udbruddet. Og på samme måde begyndte de lokale bønder at dyrke deres afgrøder, bl.a. deres livsvigtige vindruer, i de store områder, som blev dækket af ny frodig jord med mineralrig vulkansk aske – et kæmpe plus for vindyrkning. Traditionen, de startede, er fortsat og videreudviklet. Det er ikke overraskende, at mange vinmarker i dag stortrives i Etnaregionen, som nu er kendt for sine fine og livlige vine.

For enden af Catanias hovedstrøg, Via Etna, rejser den stadig aktive og majestætiske vulkan sig 3.300 meter over os, men det skaber ikke frygt i hverdagen hos byens moderne indbyggere, på trods af den kendsgerning, at den globale opvarmning kunne forøge truslen i de kommende år. “Etna er ikke en trussel, som folk tænker på i hverdagen. I dag overvåger eksperterne, som er udrustet med teknologisk udstyr, vulkanen og dens tilstand på daglig basis. Der var nogle få rystelser i sidste uge, men ikke noget særligt,” siger Eduardo, en ubekymret midaldrende borger i byen. 

Catania har et symbol – en slags vartegn – i skikkelse af en elefant, der måske opfattes som et lykkevarsel mod Etnas udbrud. Elefanten har samme form som U Liotru eller Fontana Dell’Elefante – en statue af sten, som blev rejst på en obelisk på Piazza del Duomo som en del af genopbygningen af den ødelagte bymidte.

Selve domkirken er opkaldt efter Sankt Agathe, en ung jomfru, der blev pryglet til døde af romerne i 251 AD for at udtrykke sin urokkelige tro på Gud. Hun blev efterfølgende kanoniseret og er nu byens skytshelgen.

U Liotru-elefanten er et lokalt vartegn i byen. Foto: Clément Morin.

“For mange troende er hun et vigtigt symbol på byen og på vores historie, men der er også ikke-troende i Catania. Og der er mange forskellige synspunkter og symboler,” betror en ikke-katolsk indbygger i byen os, mens vi nærmer os Porta Garibaldi for enden af den lange Via Garibaldi. Øverst over porten rejser en Føniks sig fra asken og oplever sin genopstandelse, som mange fra byen opfatter som et sandere vartegn end den lidt kuriøse U Liotru elefant.

Det er da heller ikke helt tilfældigt, at Catanias venskabsby er Phoenix i Arizona. Selvfølgelig er der tilstrækkelig mange nedslidte bygninger i gaderne rundt omkring Porta Garibaldi til at modsige eventuelle associationer til ideen om genopstandelse. “Det er rigtig nok,” siger en fastboende dansker, før han tilføjer, “Men du skulle have set Catania for 10 år siden. Den var meget værre dengang.”      

I dag er Catania i den grad livlig og fuld af vitalitet, med lyden af storby og en her-og-nu atmosfære. På Via Monsignor Ventimiglia, den lange vej, som fører ind i byen, sidder utålmodige borgere i deres biler i endeløs tid, mens de dytter i hornene i kroniske trafikknuder på deres vej, og scooterne snor sig ind og ud af trafikken.

Alligevel kan man også mærke masser af venlighed og gæstfrihed; byen er endnu ikke oversvømmet af det antal turister, som ellers fylder meget i kystbyerne Taormina og Syracus. Cataniernes ofte beskedne kendskab til engelsk er ikke nogen forhindring – det er bare en udfordring, som overvindes med smil, gestikuleren, mimik og enkle letforståelige ord, så man føler sig mere end velkommen i de mange barer og restauranter. Her mærker man virkelig en god blanding af afslappet provinsliv og storbyens kosmopolitiske puls. Besøgende fra udlandet er bestemt ikke noget nyt fænomen i Catania på Sicilien.      

“Først blev vi invaderet af grækerne, så af romerne, så man kan faktisk godt beskrive os som ... bastarder,” siger sicilianeren Eduardo med et selvironisk grin. Han tilføjer, at der dog også er indre modsætninger mellem sicilianerne. Han tegner et historisk billede af Catanias traditionelle rivalisering med øens største by Palermo på den nordvestlige side. “På et tidspunkt blev regeringen flyttet fra Catania til Palermo. Derfor virker det, som om folk i Catania opfatter sig selv som flittige, hårdtarbejdende forretningsmænd, mens indbyggerne i Palermo er administratorer i den offentlige sektor. Det er dem, catanierne betaler skat til.”

Eduardo er ansat i oliebranchen og har rejst verden rundt. Faktisk opfatter han sig selv som verdensborger, mere humanist af natur end religiøs, og han taler fejlfrit engelsk. Men han er også en rigtig catanier med familierødder, som går tilbage til det 19. århundrede. Og som catanier har Eduardo det catanske genopstandelses-gen. 

“Jeg boede i byen før. Så flyttede jeg på landet, men nu er jeg tilbage her, og det føles rigtigt,” siger han, før han tager den korte gåtur hjem for at lægge den friske fisk, han lige har købt, i køleskabet.

Livet går godt, ikke bare for Eduardo, men også for hans søn – som er en værdsat kok – og for de andre unge mennesker i byen. I et par historiske bygninger er unge studerende i Catania i gang med at få ny viden og indsigt. Det næsten 600 år gamle benediktinerkloster på Piazza Dante Alighieri, en sen barokbygning, som er på Unescos Verdensarvsliste, huser det humanistiske fakultet på Catanias Universitet. For enden af en af bygningens fløje kan man se en stor klippe af forstenet sort lava lige uden for vinduerne.  

“Den glødende strøm af smeltet lava stoppede lige her i 1693,” fortæller en lokal historieentusiast og tilføjer, at byboerne reagerede “ved at lægge tykke, dyngvåde tæpper uden for muren.” 

Måske blev deres tro på Gud styrket den dag.

Indergården på det kemiske fakultet.

Blandt de mange bygninger, der blev skadet i Catania i 1693, var den elegante Villa Cerami, som efter udbruddet blev købt af en adelsmand, der genopbyggede den og  forskønnede dens barok-inventar. I dag huser denne villa Catanias Universitets juridiske fakultet (hvad der har en særlig betydning på det historisk mafia-plagede Sicilien). I den lille have uden for hovedindgangen ser man ofte flittige studerende, som hænger over deres bøger mellem timerne om dagen. Men når undervisningen er forbi, samles de på de nærliggende trapper på Via Crociferi og på barerne på gaden her.

“I modsætning til Palermo har Catania et travlere og mere hektisk natteliv, måske fordi byen ligger tættere på det italienske hovedland og måske på grund af den højere andel af studerende,” skriver en siciliansk rejseblogger.

Eller som en herboende ung kvinde udtrykker der, “Jeg er helt vild med Catania og byens gader.”   

Det er ikke overraskende. På de mange forårs-, sommer- og efterårsaftener samles studerende og andre sig i gaderne uden for de mange barer og sidegadecafeer, hvor guitarmusik og spontan sang kan høres, og en stemning af kærlighed eller i det mindste kammeratskab gennemsyrer luften.  

Dog ikke denne fredag aften, som følger efter en voldsom tordenstorm om eftermiddagen, hvor himlen åbnede sig, så studerende og skolebørn alle blev sendt tidligt hjem. Det viste sig at være en klog beslutning. Inden for få minutter forvandlede den næsten subtropiske styrtregn pludselig bymidten, dens fiskemarked og andre tætpakkede markeder til et oversvømmet kaos. Og næsten alle styrter indendørs, hvor de stimler sammen i cafeer og restauranter, mens smarte paraplysælgere, medbringende store varelagre, dukker op fra alle sider for at gøre en indbringende forretning.

Transformationen fra de 26 graders eftermiddagssol til over 60 mm af tropisk nedbør er en forbløffende kontrast. Men vi er i Catania, hvor der er masser af våde dage om efteråret – selv om de milde Indian summers sommetider strækker sig helt ind i november. Og hvad så? Så kommer der et par kølige vintermåneder, før et tidligt forår melder sin ankomst, og så en lang solrig sommer med uafbrudt hede og et hav, hvor vandet kan komme op på 27 grader. Vil klimaforandringerne muligvis udjævne Catania endnu mere effektivt end i 1693? Det er et muligt scenarie for den ikke så fjerne fremtid. En anden er, at genopstandelsens by med sine robuste indbyggere vil overleve imod alle odds og fortsat leve op til sit ry som det ukuelige og charmerende midtpunkt på det østlige Sicilien. 

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk