/\

ANNONCE

Hotel Guldsmeden i Oslo. Foto: Tom-Egil Jensen
Hotel Guldsmeden i Oslo. Foto: Tom-Egil Jensen

Steder

De mest romantiske hoteller i Oslo

Læg din næste date i Oslo! Byen har tusindvis af ting at gå på opdagelse i og disse stemningsfyldte hoteller sørger for, at det måske ikke kun bliver til søvn under opholdet ...

Siri Løining elsker hoteller. Hun har ikke alene været hotelchef på det fashionable Grand på Karl Johans Gate, men hun skriver også om dem, bl.a. i magasinet KK.  Desuden driver hun PR-bureauet Story Days.

– Disse hoteller kan jeg stå inde for, da jeg selv har testet dem, siger den entusiastiske og kvalitetsbevidste hotelanmelder til Scandinavian Traveler.

Foto: Vibeke Dahl

Camillas Hus

– Jeg elsker det lille boutiquehotel på Parkveien, siger Siri Løining til Scandinavian Traveler. – Det har kun syv værelser. Værelserne er nydeligt indrettede med himmelsenge, chaiselonger og smukke tekstiler. Det ligger centralt bag slottet og med kaffebarer og mange restauranter lige uden for døren.

Camillas hus

Parkveien 31, Oslo

Vis på kort

Pris: fra ca.1990 NKR

Foto: The Thief

The Thief

Et ophold på øen Tjuvholmen lige ud for Aker Brygge kan virkelig kompensere for en ferie i Rom. På Tjuvholmen ligger der restauranter og barer, og her kan du også bade på den nyligt anlagte strand. På hotellet The Thief sover du virkelig sødt i fantastiske senge. Det er bare at ringe efter champagne eller andre lækre sager, for her sørger personalet for, at du får alt, hvad du ønsker. Vil du nyde udsigten, kan du blot tage elevatoren til tops for en sundowner.

The Thief

Landgangen 1, Oslo

Vis på kort

Pris: fra ca. 3000 NKR

Foto: Tom-Egil Jesen

Guldsmeden Hotel Oslo

– Dette boutiquehotel er en bortgemt perle, som Christian Wallis driver på en usædvanlig måde. Det er intimt, og de serverer en udmærket morgenmad med lokale råvarer.

Guldsmeden

Parkveien 78, Oslo

Vis på kort

Pris: fra ca. 1196 NKR

Saga Oslo

– Jeg kan godt lide dette hotel, fordi det straks får folk til at føle sig hjemme. Det ligger også lige i nærheden af alt det, som Oslo har at byde på. Saga Hotel Oslo ligger på Frogner og blev tildelt prisen for godt design af Norsk designråd i 2012.

Saga Hotel

Eilert Sundts gate 39, Oslo

Vis på kort

Pris: fra ca. 993 NKR

Lysebu

– Her er historie, kunst og kultur i højsædet. Forkæl dine kære med lækker mad, baseret på lokale råvarer og god vin. Vinkælderen er kåret til at være en af verdens bedste.Hotellet ligger smukt og højt ved Voksenkollen. Lysebu har vundet priser i World Luxury Hotel Awards.

Lysebu

Lysebuveien 12, Oslo

Vis på kort

Pris: fra ca. 2550 NKR

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk