/\

ANNONCE

Øen Sentosa i Singapore. Foto: Shutterstock
Øen Sentosa i Singapore. Foto: Shutterstock

Steder

Det må du ikke gå glip af i Singapore

Singapore har fantastisk mad, arkitektur og shopping, markeder, templer og et af verdens mest berømte hoteller. Ikke overraskende, at seks millioner mennesker besøger byen hvert år.

Sentosa

Sentosa er en lille ø ud for Singapores sydlige spids, der er dedikeret til fornøjelse og velvære. Man kommer til byen via svævebane, og når du først er ankommet, venter der dig et væld af attraktioner, inklusive Universal Studios med spændende rutsjebaner og Underwater World, hvor du kan dykke med hajer. Du finder også et lille stykke historie her i Fort Siloso. Når du er mæt af oplevelser, kan vi anbefale et besøg i Spa Botanica med smukke vandfald og frodige omgivelser.

Singapore Zoo

Singapore Zoo er helt unik – og vil med garanti fascinere selv den mest ihærdige modstander af zoologiske haver i rejseselskabet. De mere end 300 dyrearter, man kan møde her, bor i rummelige, naturlige 'åbne' områder, adskilt fra havens gæster af tørre eller våde voldgrave. Højdepunkterne omfatter morgenmad med orangutanger, der er stjernerne i zoo, og en pause ved Great Rift Valley med områdets dyr.

80 Mandai Lake Rd, Singapore 729826
zoo.com.sg

Marina Bay og Gardens by the Bay i Singapore. Foto: Shutterstock

Marina Bay

Dette område er indbegrebet af det stilrene og moderne Singapore med bygninger, lys, butikker og restauranter, der bombarderer sanserne. De arkitektoniske ikoner omfatter Marina Bay Sands Casino, der blev udnævnt til verdens dyreste, da det åbnede i 2010, og det flerdobbelte prisbelønnede Gardens by the Bay-kompleks, der omfatter verdens største drivhus, og hvor supertræer bruger fotovoltaiske celler til at opfange solenergien og lys dem op.

gardensbythebay.com

Orchard Road

Singapore er perfekt til shopping. Og du kan købe næsten alt, hvad hjertet kan begære her, fra designermærker til antikviteter og det nyeste inden for it og elektronik. Mange af butikkerne ligger i storcentre, som i Singapore er lig med glitrende templer for forbrugerkulturen. Orchard Road er byens shoppingmekka – en 2,2 km lang vej fyldt med store butikscentre, stormagasiner og specialbutikker.

Raffles Hotel i Singapore Foto: Shutterstock

Raffles Hotel

Raffles er et af verdens legendariske hoteller. Det blev grundlagt i 1887 og emmer af kolonitidens elegance og dekadence. Rejsebudgettet levner muligvis ikke plads til at bo her, men mange af hotellets områder er åbne for offentligheden, inklusive haven og den elegante boutique. Og intet besøg i Singapore er komplet uden at nyde en Singapore Sling i hotellets Long Bar – stedet, hvor denne forførende gin-cocktail blev opfundet.

1 Beach Rd, Singapore 189673
raffles.com

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Sidst ændret: 14 februar, 2017

Book flybillet

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk