/\

ANNONCE

Koncert i San Franciscos Golden Gate Park.
Koncert i San Franciscos Golden Gate Park.

Steder

Mærk kærligheden i San Francisco

"If you're going to San Francisco, be sure to wear some flowers in your hair," snag Scott McKenzie i 1967. I år fejrer San Francisco 50-året for sin ’Summer of Love’.

I løbet af 1960’erne var San Franciscos Haight-Ashbury-område centrum for den psykedeliske undergrundskultur. Området var også et epicenter for den revolutionerende ’Summer of Love’, den ’Kærlighedens Sommer’, som fandt sted i 1967.

Det år ankom ca. 100.000 unge mennesker, musikere, kunstnere og nysgerrige fra middelklassen til Haight-Ashbury for at lære sig selv bedre at kende og udforske deres seksualitet og spiritualitet – ofte ved hjælp af psykedeliske stoffer – og alt sammen i kærlighedens og fredens globale ånd.

I dag kan man gå i hippiernes eller “blomsterbørnenes” fodspor på en Haight-Ashbury Flower Power Walking Tour. Føreren på turen er Sunshine Powers, kendt af alle i Haight som Sunny. Sunny udpeger de steder, hvor tidens berømte musikere har holdt til, og hun er også god til at formidle de ideer, som blomstrede i tiden, og som stadig er med til at præge byens liv.

Victorianske huse i Haight-Ashbury-kvarteret. Foto: Getty Images

Stoppene på turen er bl.a. ved Red House, opkaldt efter sangen af samme navn af Jimi Hendrix, som boede her. Et andet stop er ved et lyserødt hus, hvor Janis Joplin boede, og et tredje er ved The Grateful Deads hjem, hvor et originalt rødt og hvidt maleri af rockplakat-kunstneren Stanley Mouse kan skimtes ved stentrappen.

På turen kommer man også forbi Free Store, som blev drevet i 1967 af et kollektiv af aktivister, som kaldte sig The Diggers. Navnet tog de dels for at ære en anarkistbevægelse af samme navn fra 1600-tallets England, dels fordi de mente, at alle skulle følge deres trang til at gøre, hvad de kunne lide (at lide på engelsk: “to dig”). The Diggers mente, at frihed kun var mulig gennem afskaffelse af pengevæsenet og af den magt og det hierarki, som fulgte med. I løbet af ’Kærlighedens Sommer’ kunne man derfor bytte sig til de daglige fornødenheder i Free Store, bl.a. til gratis mad, gennem udveksling med andre varer eller tjenester.

“’Kærlighedens Sommer’ ville ikke være mulig uden The Diggers,” forklarer Sunny. “De bagte brød i kaffedåser, som stod op i ovnene, så der var plads til flere, og hvis man gjorde tre af dåserne rene for dem, fik man et brød.”

Sunny var endnu ikke født i ’Kærlighedens Sommer’ – hendes forældre mødte hinanden i San Francisco samme år – men hun er dybt engageret i den tids idealer om fællesskab.

Hun er klædt i batikmønstret tøj fra hoved til hæl med matchende røde ankelstøvler af ruskind, lange farvestrålende fjerøreringe og har et lysende strøg glimmer af eget mærke over øjnene. Hun er medejer af tøjimperiet og kollektivet Jammin on Haight og er bestyrelsesmedlem i Taking it to the Streets, en ny organisation, som vil ændre forholdene for hjemløse unge i Haight-Ashbury-området. I sin fritid underviser hun folk i lokalhistorie.

“Det, der skete her for 50 år siden, ændrede os som samfund,” siger hun. “Som medlemmer af dette fantastiske fællesskab synes jeg, det er vores pligt at holde det i gang, men også at udstikke kursen for de næste 50 år.”

Tourguiden Sunshine Powers (th). Foto: Jennifer Martiné

Sunnys yndlingsstop på turen er Haight Ashbury Free Medical Clinic, den første uafhængige gratis klinik i USA. Den blev oprettet i 1967 for at støtte unge mennesker i byen med stof- eller alkoholmisbrug, psykiske lidelser, seksuelt overførte sygdomme og dårligt helbred generelt. Der er stadig to afdelinger i byen, og stedet blev model for de gratis klinikker i hele staten.

“Sundhedspleje bør være en ret, ikke et privilegium,” siger Sunny, da hun standser ved  skiltet foran klinikken. “Hvis vi ikke kan afhjælpe hjemløshed og misbrug og hjælpe folk med psykiske sygdomme, så vil vi ikke udvikle os videre som samfund. Og er det ikke samfundets rolle – at udvikle sig videre?”

San Francisco har en lang tradition for at byde forskellige samfund velkommen. I året efter The Gold Rush (Guldfeberen) i 1849 voksede byens befolkning fra 1.000 til 25.000 med strømme af mennesker fra forskellige lande og kulturer. Men det var beat-generationens ankomst i 1950’erne – hvor forfatterne brød de litterære konventioner for at udforske kontroversielle emner som stoffer, seksualitet og promiskuitet i et sprog, som de kaldte “naked self-expression” – der banede vejen for 60’ernes modkultur, som nu kunne slå rødder i byen.

Journalisten Joel Selvin. Foto: Jennifer Martiné

Journalisten Joel Selvin har skrevet om popmusik i San Francisco Chronicle siden 1970 og har skrevet adskillige bøger om musik. Han siger, at beatforfatteren Jack Kerouacs roman Vejene (On The Road) fra 1957 – der bygger på forfatterens rejser rundt i USA med masser af musik og stoffer langs vejen – for mange blev en slags fyrtårn, som lokkede kunstnere til byen.

“Da jeg skrev min bog ’Summer of Love’, talte jeg med 200 musikere,” siger Selvin. “Over 95% af dem voksede op et andet sted, men de kom alle til San Francisco på grund af den bog.”

En af de hovedbegivenheder, som satte masseindvandringen til byen i gang i sommeren 1967, var den “Love Pageant Rally”, et stævne i oktober 1966, som blev dækket bredt i medierne. Stævnet ­protesterede mod kriminaliseringen af LSD. Den efterfølgende Human Be-In, som blev holdt i Golden Gate Park, samlede omkring 20.000, som lyttede til musik i en tåge af røgelse og marihuanarøg. Det var ved denne lejlighed, at den amerikanske psykolog og fortaler for psykedeliske stoffer Timothy Leary kom med sit ikoniske råd “Turn on, tune in and drop out.”

En kvindegruppe ved en demonstration mod Vietnamkrigen Golden Gate Park, San Francisco, Californien, sidst i 1960'erne. Foto: Getty Images

Mediernes og hippiekulturens modkultur blev yderligere styrket efter Monterey Pop Festival, hvor rækken af optrædende bl.a. kunne tælle The Jimi Hendrix Experience – med gruppens første større optræden i Amerika – den lokale Janis Joplin, The Who og Otis Redding. Festivalen blev holdt på Monterey County Fairgrounds 190 km syd for San Francisco i juni 1967, samme weekend, hvor de fleste skoler lukkede på grund af sommerferien.

På trods af tågen af tilsyneladende spontane koncerter, LSD og Diggers-suppe har Kurt “Crowbar” Kangas fra Haight mange minder om ’Kærlighedens Sommer’. “Der var koncerter hele tiden. Det betød i virkeligheden ikke noget, hvem der spillede, det var først og fremmest en fest for vennerne,” siger han. “En af de mest mindeværdige begivenheder var, da Jimi Hendrix spillede i Pan Handle ved Fell St og Clayton – det var før, der var nogen, der vidste, hvem han var – og vi alle sagde, ‘Mand, hvor kan han spille guitar!’”

Som så mange andre, der boede i Haight på det tidspunkt, bagte Crowbar også brød for Diggers og solgte The San Francisco Oracle, et undergrundsmagasin, som handlede om poesi,  spiritualitet, multikulturelle interesser samt psykedelisk design, og som afspejlede og formede Haights modkulturelle fællesskab.

Oracles redaktør Allen Cohen døde i 2004, og hans enke, den californiske kunstner og forhenværende lærer Ann Cohen, tog opgaven op efter ham for at holde ånden fra 60’erne levende i det lokale kunstnerfællesskab. I dag bestyrer hun magasinets bagkatalog fra sit atelier i Chinatown.

Ann Cohen maler på Caffe Trieste. Foto: Jennifer Martiné

Over en potte grøn te, og omgivet af hendes spontane malerier af optrædende musikere, kigger Cohen og jeg på farvetryk af psykedeliske forsider af bladet med titler som “The Aquarian Age,” “Indian Issue” og “Psychedelics, Flowers and War.”

Mellem forsider, artikler og interviews (gengivet ord for ord for at undgå enhver mulig forvrængning af budskabet), ser man håndtegnede reklamer for lokale købmænd og rubrikannoncer for bands, der søger efter musikere, samt omtaler af danseaftener for homoseksuelle kl. 19.30 i de lokale medborgerhuse.

“Jeg tænker på San Francisco som et stort samfund,” siger hun. “Når vi slår os sammen, når vi accepterer alle slags mennesker, er vi sundere. Når man har det godt med sig selv, klarer man alting bedre. Det kommer fra 60’erne – at acceptere mangfoldighed. De frø spirer stadig.”

Hippier på hjørnet af Haight og Ashbury Streets, the Summer of Loves epicenter i San Francisco, 4. maj 1967. Foto Getty Images

Der vil være udstillinger, gadefester og koncerter i San Francisco hele året rundt for at fejre 50-årstallet for ’Kærlighedens Sommer’. Men indflydelsen fra 80’ernes modkultur og byens Summer of Love kan i det hele taget spores på mange planer i byens organisering.

San Francisco har progressive programmer for stofafvænning, og med Healthy San Francisco sundhedsprogram tilbyder man billige sundhedsordninger til uforsikrede borgere. Byen er også et tilflugtssted med sin politik om ikke at forfølge illegale immigranter. Folsom Street Fair, der annonceres som verdens største læder-event, tiltrækker læder-fetish-dyrkere fra hele verden. Og Castro Street Fair, som afholdes i området, hvor fodgængerovergangene er malet som regnbuer, hylder LGBT-rettigheder.

“Siden ’Kærlighedens Sommer’ har vi altid været åbne over for kærlighed her i San Francisco,” siger Sunny Powers. “Hvad enten det så er bevægelsen for homoseksuelles ret til ægteskab, eller det er ligestilling, så har det handlet om at lade folk være dem, de er”.

“Det er noget, San Francisco holder fast i. Det betyder ikke noget, hvordan du ser ud, det kommer an på, hvad du gør. Hvis du er et godt menneske, vil San Francisco behandle dig godt.”

 

Tekst: Gemma Price

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk