/\

ANNONCE

Steder

Opdag Greenpoint - New Yorks næste upcoming bydel

I mange af verdens storbyer betyder byfornyelse en opblomstring af forskellige bydele. Det er Greenpoint i Brooklyn et perfekt eksempel på.

Den smukke udsigt over East River og Manhattan, det rige kulturliv og en bølge af nyåbnede restauranter gør Greenpoint til New Yorks nye hotte bydel.

Greenpoint ligger i den nordlige del af Brooklyn og er derfor tidligere blevet anset som en kedelig nabo til det hippe Williamsburg. Men da der kom for mange butikskæder og turister i Williamsburg, søgte newyorkerne nordpå for at finde den autencitet, Williamsburg havde mistet. Den smukke beliggenhed ved vandet og de seneste års bygge-boom har bl.a. medført, at flere store restauratører fra New York har åbnet nye barer og spisesteder i Greenpoint. Ved årtusindskiftet oplevede New York Magazines madanmelder Alex Van Buren, hvordan Greenpoint havde forvandlet sig fra et kedeligt middelklasseområde til et mekka for madelskere.

“Greenpoint er meget romantisk og har en fantastisk udsigt over Manhattan. I forhold til Williamsburg er atmosfæren mere afslappet, og det skyldes måske, at bydelen ligger tæt ved vandet. Det er fantastisk at se, hvor international madkulturen er blevet her. Jeg er vild med steder som Chez Ma Tante, hvor du får de lækreste fiskeretter, og jeg går også gerne en omvej for at besøge New-England-baren Achilles Heel, hvor du altid kan få en lækker drink,” siger Van Buren.

Little Poland

En stor del af indbyggerne i Greenpoint er af polsk afstamning, og derfor kaldes området ofte for Little Poland. Den polske indflydelse har bl.a. været med til at skabe bagerier som Old Poland Bakery, som ligger på 926 Manhattan Avenue, og restauranter som Karczma på 136 Greenpoint Avenue. Hvis du er af østeuropæisk udseende, er der stor chance for, at Greenpoints lokale købmænd automatisk vil henvende sig til dig på polsk. Greenpoint har det hele – uanset om du har lyst til en americano på en lokal café, brunch efter bottomless mimosa-konceptet eller danse hele natten. Van Buren er ikke i tvivl om, at Greenpoint er et must, hvis du gerne vil udforske New York i dybden. ”…Og lige nu kan du helt sikkert spise mindst lige så godt som i SoHO – hvis ikke bedre,” tilføjer han.

Anne Erickson arbejder på et reklamebureau og bor i Greenpoint. Ifølge hende er menneskene i Greenpoint og alle de nyåbnede restaurater og barer det bedste ved at bo i bydelen. ”Selvom Greenpoint er en del af New York, føles det som om, at det er en by i sig selv, fordi mange af restauranterne, butikkerne og barerne er lokalt ejede. En af mine yndlingsrestauranter erden mexicanske Oxomoco, hvor du får følelsen af at være kommet til et eksotisk feriested. Hvis mine venner og jeg skal ud og have en drink, er Ramona vores faste sted. Deres bartendere laver de mest fantastiske drinks,” siger hun.

Populær location for film og tv-produktioner

Barerne, restauranterne og McCarren Park er populære locations i filmproduktioner, og derfor er der ret stor sansynlighed for at spotte et filmhold på arbejde i området. Komikerne Tina Fey og Aziz Ansari har filmet Netflix-serier i Greenpoint, og Claire Danes har filmet flere scener til Homeland i området. Tv-serien Girls foregår i Greenpoint, og selvom den er slut, kan det alligevel være lidt spændende at spotte seriens skaber Lena Durham på gaden eller når hun snupper sig en kop kaffe på Café Grumpy på 193 Meserole Avenue.

Greenpoint ligger tæt på vandet, og det gør det til et særligt attraktivt område – både for beboere og besøgende. Fra den lange bro i Transmitter Park får du en imponerende udsigt over Manhatten, og hvis du vil undgå en overfyldt metro, kan du tage East River Ferry, der sejler til og fra Greenpoint via Manhattans centrum, Williamsburg, Wall Street og andre stoppesteder. Manhattan Avenue og Greenpoint Avenue er de travleste steder på ruten, og her summer det af liv døgnet rundt, mens sidegaderne er noget roligere – i hvert fald lidt endnu. I november blev det offentliggjort, at nethandel-giganten Amazon vil flytte halvdelen af sit hovedsæde til Long Island City, som ligger nord for Greenpoint. Det vil skabe 25.000 nye jobmuligheder i området, hvilket tyder på, at Greenpoint fortsat vil stige i popularitet.

Lad Bill Murray skænke dig en drink

Restaurant 21 Greenpoint er et skønt åndehul i den pulserende bydel. Her kan du få alt lige fra lækre amerikanske cheeseburgere til velsmagende og lokalt inspirerede forretter. Det enkle menukort har noget for enhver smag, og stemningen er afslappet. Selvom duan nok ikke skal forvente det, er der en chance for, at Bill Murray kan lave dig en drink her på stedet, eftersom hans søn er restaurantens ejer. Det er nemlig tidligere hændt, at Bill har kigget forbi og givet en hjælpende hånd bag baren.

21 Greenpoint

21 Greenpoint Avenue

Vis på kort

Mexicansk gourmet hos Oxomoco

Den mexicanske perle Oxomoco blev i november tildelt en Michelinstjerne – kun seks måneder efter stedet åbnede. Restauranten tilbyder masser af lækre mexicanske retter og tacos i verdensklasse. Restauranten er kendt for at tilberede deres retter over åben ild, der giver en ekstra lækker smag. De serverer også brunch alle ugens dage.

Oxomoco

128 Greenpoint Avenue

Vis på kort

Paulie Gee’s spændende pizzaer

New York uden pizza er som Paris uden baguette, og hos Paulie Gee’s får du nogle af de bedste pizzaer i hele New York. Du kan enten spise i restauranten eller snuppe et stykke pizza med hjem. Paulie Gee’s har et stort udvalg for veganere, og du kan få en masse spændende toppings som fx cashew-ricotta, oksespidsbryst i barbequesauce eller syltede vindruer. Velbekomme!

Paulie Gee's

60 Greenpoint Ave

Vis på kort

Five Leaves – spis brunch som Heath Ledger

Five Leaves er kendt for deres brunch. Den er så populær, at der hver weekend står lange køer ude foran restauranten. Ud over deres berømte brunch serverer de også morgenmad, frokost, aftensmad og alt derimellem. Du kan bl.a. få østers, trøffelkartofler eller en klassisk morgenmad med bacon og æg. Five Leaves er bl.a. financieret af Heath Ledgers familie. Heath Ledger skulle selv have været medejer, men han døde, før Five Leaves åbnede i 2008.

Five Leaves

18 Bedford Avenue

Vis på kort

Vinterhygge på Achilles Heel

Achilles Heel er det perfekte sted at tage hen efter en lang dag med masser af oplevelser. Der er nemlig hyggeligt, trendy og så ligger det lige ved vandet. Nyd lokale øl og lækre snacks, mens du luner dig ved det åbne ildsted, der varmer hele baren op.

Achilles Heel

180 West St

Vis på kort

Elegante cocktails på Ramona

Leder du efter den perfekte cocktail, finder du den hos Ramona. Drinkskortet er langt, bartenderne er dygtige og specialiserer sig i krydrede drinks. Den toetagers bar har tidligere fungeret som stripklub, men er efter en smuk renovering blevet en kende mere sofistikeret.

Ramona

113 Franklin Street

Vis på kort

Europæisk gourmetmad på Chez Ma Tante

Chez Ma Tante er en lille restaurant, der ligger i en stille baggård. Du skal dog ikke lade sig narre af stedets beskedne ydre, da der i restauranten bliver serveret fantastisk europæisk inspireret gourmetmad. Stemningen har dét til fælles med maden, at den er sofistikeret og uprætentiøs på samme tid. Mange af New Yorks restauranter kæmper en brav kamp for at skille sig ud i deres madlavning, men Chez Ma Tantes tidsløse retter som fx sværdfisk, Caesarsalat eller confiteret kylling er så velsmagende, at den lille restaurant ikke behøver gøre større væsen af sig. De har også en populær brunch med stærkt anbefalelsesværdige pandekager med sirup.

Chez Ma Tante

90 Calyer St

Vis på kort

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Sidst ændret: 22 januar, 2019

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk