/\

ANNONCE

Steder

Praj en taxi som en rigtig new yorker

Det ser så nemt ud på film og TV og er jævnligt med på træskolister, dvs. en liste over ting man skal prøve, inden man dør. Tag til Big Apple, træd ud på fortovet, løft armen og et par sekunder senere standser en gul taxi. Som nogle af os har opdaget, er det dog ikke altid helt så let. Her følger et par praktiske tips til at praje en taxi.

Sådan får man en taxi i New York

  • Skiltet oven på taxiens tag fortæller, om den er ledig eller ikke. Når tallet i midten lyser, er taxien ledig. Der kan også være lamper på begge sider af tallet, som betyder “Off duty”, dvs. ikke på arbejde. Er lamperne tændte, ved du nu, hvordan du skal forholde dig. 

  • Taxichaufførerne har vagtskifte mellem kl. 16.00 og 17.00, så tilrettelæg din rejse ud fra det. ​
  • Skal du ud til forstæderne eller ind i centrum? De fleste gader er ensrettede, så det er nemmere at få fat i en taxi, hvis trafikken strømmer den vej, man skal. Køreturen bliver også billigere. 

Sådan kører man i taxi

  • Sæt dig ind på bagsædet og fortæl chaufføren, hvor du skal hen. Loven foreskriver, at chaufførerne skal køre dig til enhver destination inden for bygrænsen, inklusive Brooklyn og Queens. 

  • Når chaufføren får adressen, så nævn også de tværgående gader, så de ved hvilken blok, de skal køre til. I stedet for at sige: “674 5th Avenue,” sig eksempelvis: “5th between 53th and 54th Streets.” 

  • Taxier skal kunne modtage kreditkort, og det gør de fleste. Men det er værd at spørge om det, hvis du ikke lige har kontanter på dig. Betaler du med kort, så brug maskinen på bagsædet og læg drikkepenge oveni. 

  • Undgå at træde ud i trafikken ved at komme ud af taxien på fortovssiden


Kilde: Wanderlust.co.uk

 

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Sidst ændret: 19 april, 2016

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk