/\

ANNONCE

Det milde klima gør San Francisco til et perfekt rejsemål om vinteren. Foto: Shutterstock
Det milde klima gør San Francisco til et perfekt rejsemål om vinteren. Foto: Shutterstock

Steder

San Francisco om vinteren

San Francisco har meget at byde på, især når det er koldt i Skandinavien. Her er spændende museer, fantastisk mad og gode strande.

San Franciscos Bay Area er udtryk for en iværksætterånd, som har eksisteret lige siden guldfeberens dage, og som har fået drømmere og mønsterbrydere til at drage vestpå for at bane deres egne veje. Området er det perfekte sted at tage hen på en lille vinterferie på grund af den særlige kulturarv, de levende fællesskaber omkring musik, kunst, kreativitet og teknik, og for blandingen af østlig og vestlig kultur samt det tempererede og behagelige vejr.

The Castro Theatre i San Francisco. Foto: Shutterstock

The Castro Theatre

Ved krydset mellem Market og 17th Street ligger landemærket Castro Theatre, som med sit ikoniske neonskilt er et vartegn i nabolaget. I dag fungerer teateret som en reprisebiograf med klassikere og indie-film, regelmæssige events og filmfestivaller på programmet.

The Castro Theatre

429 Castro Street, San Francisco

Vis på kort

Pier 24

Denne private fotosamling er en af de bedst bevarede hemmeligheder i San Francisco. Den ligger i et forhenværende havnepakhus, som er nyindrettet, lige ud for Embarcadero og direkte under Bay Bridge. Adgang er gratis, men kun efter aftale, og besøgende kommer ind ad en anonym sort dør. Samlingen indeholder bl.a. værker af stjerner som Diane Arbus, Rineke Dijkstra og Lee Friedlander foruden regelmæssige særudstillinger — den britiske newyorkerfotograf Paul Grahams The Whiteness of the Whale vil være udstillet indtil slutningen af februar.

Pier 24 Photography

24 Pier, San Francisco

Vis på kort

Legion of Honor

Stedet er gemt bort i byens nordvestlige hjørne af Lincoln Park, og dette klassiske kunstmuseum rummer værker fra oldtiden og Europa, som spænder fra nutiden og 4.000 år tilbage. Deres Beaux Arts bygning har udsigt til Golden Gate Bridge, så når du har nydt kunsten, er der kun en kort gåtur gennem parken og ned til havet.

Legion of Honor

100 34th Avenue, San Francisco

Vis på kort

Ocean Beach

San Francisco forbindes ikke lige så tit med surfing som det sydlige Californien, men vinteren er højsæson for store bølger, og Ocean Beach er et af de bedste steder at kaste sig ud i dem (eller at se andre surfere gøre det). Det store “bølgevindue” ligger fra januar til slutningen af marts, og når den perfekte dag bliver forudsagt, bliver der udsendt et 48-timers varsel til surfere, så de kan flyve ind fra hele verden til Mavericks ved Pillar Point, til en af det internationale surfersamfunds mest spændende (og risikable) konkurrencer. Surfing er noget, der giver appetit, og området har en tilsvarende stor forsyning af spisesteder, som spænder fra surfernes hangout, Pizza Place på Noriega, til det populære ny-amerikanske Outerlands og Devil’s Teeth Baking Company.

Ocean Beach

Ocean Beach, San Francisco

Vis på kort

Den legendariske fængselsø Alcatraz. Foto: Shutterstock

Alcatraz

Det legendariske fængsel og forhenværende militærfort fra borgerkrigen rummer også vestkystens ældste fungerende fyrtårn, og stedet er et besøg værd for en fascinerende rejse tilbage i historien. Turene foregår med færge fra Pier 33, i nærheden af Fisherman’s Wharf.

Alcatraz

Alcatraz, San Francisco, CA 94133

Vis på kort

Temescal Alleys (Oakland)

Oakland bliver ofte sammenlignet med Brooklyn i New York, for Oakland er et industrikvarter i fremgang, hvor flere yngre flytter hen på grund af de stigende huslejer i San Francisco. Det mest aktuelle hotspot er Temescal Alleys, som rummer en samling forretninger, mange med tilstødende værksteder for håndværkere, i en række forhenværende hestestalde, som bagefter blev til hestevognshuse, før de blev nyindrettet. Her tilbydes alt, lige fra en unik tøjbutik som Ali Golden til vintagebutikker, caféer og den fantastiske haveindretningsbutik Crimson.

Blue Bottle Coffee

Kafferistning er stort i Bay Area, og i Oakland ligger en af de tidlige pionerer, Blue Bottle Coffee, som er leverandør til hele landet fra sin base, laboratorium, bageri og café i et forhenværende industriområde. Om søndagen er der gratis åbne kaffesmagninger kl. 11:30 og 15 (foruden en “sådan brygger du” række kl. 13). Du kan bestille billetter i forvejen på firmaets hjemmeside.

Blue Bottle Coffee

300 Webster Street, Oakland

Vis på kort

(Kæde)

Fox Theatre

Det forrygende Fox Theatre er nu et musik-spillested. Det er bygget i art deco-stil og ligger i hjertet af Oaklands natteliv med både internationale og lokale bands. I februar og marts optræder Godspeed You! Black Emperor og José González.

Fox Theatre

1807 Telegraph Avenue, Oakland

Vis på kort

de Young Museum

Vil du have en 360-graders udsigt over byen? Den finder du i en Herzog & de Meuron-bygning med en dramatisk kobberfacade. De Young har en af landets fineste samlinger med nutidig kunst, men også et udsigtstårn tegnet af det avancerede newyorker-arkitektfirma Diller Scofidio + Renfro (som også stod bag Manhattans High Line park).

de Young Museum

50 Hagiwara Tea Garden Dr, San Francisco

Vis på kort

The California Academy of Sciences

På den anden side af gaden lige over for de Young ligger denne alsidige institution, som kombinerer akvarium, naturhistorisk museum og et planetarium. Her er rigtig godt for familier om dagen, mens målgruppen er de voksne torsdag aften med DJs, barer, mad og en række events med temaer inden for videnskab og populærkultur.

The California Academy of Sciences

55 Music Concourse Dr, San Francisco

Vis på kort

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk