/\

ANNONCE

Steder

SAS Crew Tips: Beirut

Østen møder vesten i Beirut, og byen blomstrer efter en periode med fred og fremgang. Flight Officer Alexander Stenson fortæller om sine favoritsteder.

Corniche og Pigeon Rocks

En ting, du skal opleve, når du er i Beirut, er at gå langs Corniche-promenaden fra marinaen til det berømte vartegn Pigeon Rocks, en tur på cirka 45 minutter. Se de lokale powerwalke, og nyd atmosfæren i dette offentlige område. Du kan endda dykke ned i det klare vand fra kalkstensklipperne. Ved slutningen af turen kommer du til en platform, hvor du kan beundre udsigten over Pigeon Rocks og Middelhavet.

Pigeon Rocks

Raouche, Beirut, Libanon

Vis på kort

Café Em Nazih

I det trendy kvarter Gemmayzeh ligger den gemte perle Café Em Nazih. Caféen er beliggende under et hostel med en hyggelig åben have og er det perfekte sted at hænge ud for både lokale og besøgende, uanset tidspunkt på dagen. Bestil billige meze-retter i baren, og hent dem ved disken. Afslut måltidet med en vandpibe eller et spil pool.

Safi Urban Gardens

Gouraud, Bayrut, Libanon

Vis på kort

Al Falamanki

Når du har set solnedgangen ved Pigeon Rocks, så tag hen på den nærliggende restaurant Al Falamanki. Mæsk dig i traditionelle libanesiske meze-retter, og glem ikke at bestille deres lækre hummus, den bedste jeg har prøvet under mit ophold her.

Raouché, overfor Pigeon Rocks.

Monot St، Bayrut, Libanon

Vis på kort

Bourj Hammoud

Byens store armenske fællesskab er koncentreret i området Bourj Hammoud. Energien og pulsen her er fascinerende i en ellers lidt nedslidt del af Beirut. Udforsk de smalle gader og hobbybutikkerne, og snup derefter en krydret armensk sandwich hos Apo.

Apo Restaurant

Tiro Street, Bourj Hammoud, Libanon

Vis på kort

Souk el Tayeb

Hvis du er så heldig at være i Beirut på en lørdag, så er der et udendørsmarked med økologiske libanesiske produkter, som oprindeligt blev etableret for at dele madtraditioner og lokale traditioner fra hele landet. Her kan du få friskpresset juice og manakish direkte fra ovnen. Når du har ladet batterierne op, så tag et kig på de eksklusive designerbutikker i det nærliggende Beirut Souks.

Beirut Souks Trablos Street

Beirut Souks، Bayrut, Libanon

Vis på kort

Den bedste udsigt over Beirut

Den bedste udsigt over Beirut er faktisk fra din vinduesplads i flyet. På grund af de fremherskende vinde i området foregår de fleste landinger og afgange i en sydlig retning i Rafic Hariri International Airport. For at få den bedste udsigt over byens centrum og skyline skal du sørge for at booke en plads i venstre side af flyet på vej til Beirut og i højre side, når du forlader byen.

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk