/\

ANNONCE

Frigiliana er en af Andalusiens "hvide byer".  Foto: Aleksandra Olejnik
Frigiliana er en af Andalusiens "hvide byer". Foto: Aleksandra Olejnik

Steder

Tag på roadtrip fra Málaga til Alicante

Málaga og Alicante er to af Spaniens mest populære destinationer. Ofte bruges de som indgangsporte til ferieområderne Costa del Sol og Costa Blanca, men de to byer byder også selv på mange fascinerende muligheder.

Málaga – for kunstnere og drømmere

Tillad dig selv at fare vild i de smalle, snoede gader, og nyd den fantastiske mauriske arkitektur i den gamle bydel i Málaga, der kan dateres ca. 2.800 år tilbage i tiden. Et besøg i katedralen er et must, det samme er Málagas berømte kunstmuseer som Picasso-museet og to højt profilerede nye indslag i bybilledet, nemlig Centre Pompidou Málaga og Det Russiske Museum i Málaga.

Tag op til Alcazaba, Málagas imponerende mauriske fort fra det 11. århundrede med udsigt over havnen og havet. Hvis du trænger mere til at slappe af, kan du fange solnedgangen fra tagterrassen på AC Hotel Málaga Palacio.

Alcazaba, Málagas imponerende mauriske fort fra det 11. århundrede. Foto: Alexandra Olejnik

Málaga har en spændende gastronomisk scene med kreative tapas på Gorki i Calle Strachan i centrum af byen. Byens eneste Michelin-restaurant er Jose Carlos García, der ligger i det nye havneområde Muelle Uno, hvor man også finder et væld af designerbutikker og spisesteder. Hvis du er på udkig efter lidt mere autentiske miljøer, kan du køre 5 km op ad vejen til det gamle fiskerleje Pedregalejo. Promenaden myldrer med traditionelle chiringuitos (strandrestauranter) som Hermanos Muñoz, hvor man serverer imponerende friske sardiner.

Stranden i Pedregalejo. Foto: Aleksandra Olejnik

På farten

Nord for Málaga er første stop på vejen Frigiliana. Byen er en af Andalusiens "hvide byer" med et karakteristisk maurisk udseende og labyrinter af stejle, brostensbelagte gader langs de hvidvaskede huse. Og gå endelig på opdagelse i de små gader – de fører ofte til en bar eller en restaurant.

MediterraneoTapas bar og restaurant. Foto: Aleksandra Olejnik

Længere nede ad vejen fra Frigiliana finder du Nerja. Med 16 km fint hvidt sand og krystalklart vand kan byen prale af nogle af Costa del Sols bedste strande. Her tilbydes alle former for vandsport, fra vandski til dykning og sejlads.

Fra Nerja kan du køre ind i landet til Granada, der byder på det mest spektakulære levn efter den mauriske besættelse af Spanien.

Gorki restaurant. Foto: Aleksandra OlejnikByen ligger ved foden af bjergkæden Sierra Nevada og er bedst kendt for Alhambra, en stor og bjergtagende borg, bestående af myriader af kongepaladser, fontæner, terrasser og blinkende bassiner fra Nasrid-dynastiet. Hvis du besøger Granada, skal du unde dig selv et besøg i det mauriske kvarter El Albaicín og smage en kop autentisk arabisk te i det charmerende tehus As-Sirat i Placeta de la Charca.

Fra Granada kan du køre tilbage på kystvejen og udforske naturen i naturparken Cabo de Gata i Almería. Området består af mere end 70 vilde vige og strande – et fantastisk sted for alle, der interesserer sig for fuglekiggeri og dykning samt cykling, vandreture og ridning. Hvis du er småsulten, behøver du ikke lede længere end til Mediterraneo, en afslappet restaurant ved stranden, der serverer både frisk fisk og paella.

Når du nærmer dig Alicante, skal du vælge kystvejen, hvor du finder nogle af de bedste perler på Costa Blanca. Strandløver vil elske den uspolerede nudiststrand El Carabassi, mens mange familier foretrækker Campoamor, der er et populært sted på Orihuela-kysten.

Alicante – for sejlere og madelskere

Monastrell i Alicante. Foto: Aleksandra OlejnikI Alicante er der masser at se og lave. Sejlsportsentusiasterne vil elske Volvo Ocean Race-museet, mens de mere historiske interesserede vil blive tiltrukket af Santa Bárbara-slottets fascinerede silhuet, der troner over byen.

Feinschmeckerne vil derimod finde, at højdepunktet i Alicante er Monastrell, byens bedste restaurant og en af de bedste i Spanien. Den drives af køkkenchefen María José San Román og blev tildelt en Michelin-stjerne i 2013. Med en overdådig 10-retters tasting-menu til €75 pr. person får man en af de ypperste – og mest prisgunstige – gourmetoplevelser, der findes. Gå heller ikke glip af den tilhørende vinmenu, der fås for yderligere €35. Monastrells sommelier er en fryd at opleve!

Tekst: Isabelle Kliger 

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Sidst ændret: 8 marts, 2018

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk