/\

ANNONCE

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Steder

SAS’ Crew-tips: Tokyo

Selvom Jonna Ventzel Grønning har gennemført mere end 200 rejser til Tokyo de seneste 17 år, er der stadig masser hun vil prøve i byen. Her er hendes tip til Tokyo.

Tokyo er ikke smuk og majestætisk som Paris eller Rom, men en pulserende og cool by, der altid overrasker. Rejs hertil med et åbent sind, gå på jagt efter eventyr, og lær at bukke – så er jeg sikker på, at du vil blive blæst bagover af byens craziness, fredfyldte haver, helligdomme, templer og sidst, men ikke mindst, de japanske indbyggeres venlighed. Jeg kan godt lide at gå på opdagelse i sidegaderne, finde små "hemmelige" steder, blive væk og forundres over det, der sker lige omkring mig.

Antikmarkedet Oedo

Hvis jeg er i Tokyo i weekenden, er loppemarkederne altid en del af min agenda. Et af de bedste er antikmarkedet Oedo, som afholdes første og tredje søndag hver måned, lige ved siden af Yurakucho Station.

100-0005 Tōkyō-to, Chiyoda-ku, Marunouchi, 3 Chome−5−1

Vis på kort

Hantei

Yanesen er en fælles betegnelse for Yaneka, Nezu og Sendagi, og det er her, jeg tager hen for at geare ned fra jetlaggen og få fornemmelsen af det gamle Edo. En af mine yndlingsrestauranter, Hantei, ligger også her. Restauranten ligger i en smuk, gammel træbygning og har specialiseret sig i stegte spyd med kød, fisk og grøntsager, serveret med vidunderligt tilbehør.

2-12-15 Nezu, Bunkyo 113-0031, Tokyo Prefecture

Vis på kort

Foto: Shutterstock

Gotokuji-templet

Denne lille, skjulte perle ligger i en forstad til Setagaya og er kendt for Maneki Neko – legenden om den vinkende kat. Langt væk fra toglinjer og større veje finder du her tusindvis af heldige katte – intet mindre end magisk.

2-24-7 Gotokuji, Setagaya 154-0021, Tokyo Prefecture

Vis på kort

Tokyo Hands

En af de sjoveste shoppingoplevelser i verden. Her kan man få alt fra sejt stationery og sushi-formede usb-sticks til en chokolade-spa – plus tusindvis af andre ting, du ikke vidste, du kunne leve uden!

Times Square Building 2-8F, 5-24-2 Sendagaya, Shibuya-ku, Tokyo

Vis på kort

Foto: Shutterstock

Kamakura

Når jeg har brug for at komme væk fra betonjunglen, tager jeg til Kamakura. Det ligger kun en time syd for Tokyo Station og er kendt for sine mange helligdomme og templer. Der er så mange, at man ikke kan se dem alle på én dag, men du må endelig ikke gå glip af Zeniarai Benten-helligdommen, hvor du kan vaske dine penge i kilden, hvorefter de vil yngle!

Kamakura, Kanagawa Prefecture

Vis på kort

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Sidst ændret: 16 august, 2017

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk