/\

ANNONCE

Tokyos Skytree er den højeste konstruktion i Japan. Foto: Shutterstock
Tokyos Skytree er den højeste konstruktion i Japan. Foto: Shutterstock

Steder

Tips til Tokyo

Her får du Scandinavian Travelers bedste tips til, hvor du skal bo og hvad du skal gøre i Tokyo.

Overnatning

Tokyo bliver værtsby for de Olympiske Lege i 2020, og det er bl.a. derfor, at luksushoteller åbner i hobetal. I år vil hovedbygningen på det ikoniske Hotel Okura blive revet ned, så ejerne kan bygge det op igen til Olympiaden, men den sydlige fløj er stadig åben. Andre femstjernede hoteller er bl.a PeninsulaMandarin OrientalFour SeasonsConrad og Park Hyatt som blev berømt med filmen Lost in Translation med Bill Murray og Scarlett Johansson i hovedrollerne). Et sted, der er mærket af alderen, men ikke desto mindre er utrolig stilfuldt, er Hotel Claska, som har en udsøgt række rummelige (og for nogles vedkommende enorme) designer-værelser. For de budgetrejsende, som ikke forlanger den slags luksus, findes der masser af kæder med “forretningshoteller” i Tokyo at vælge imellem, f.eks. Sunroute, Villa FontaineTokyuAPA og Toyoko Inn. Man kan få mange værelser på forretningshoteller til under 560 kr. per nat, inkl. morgenmad og wi-fi på værelset.

Hotel Okura 
‪2-10-4 Toranomon, Minato 105-0001

The Peninsula Tokyo
‪1-8-1 Yurakucho, Chiyoda 100-0006

Mandarin Oriental, Tokyo
2-1-1 Nihonbashi Muromachi, Chuo

Four Seasons at Marunouchi
1-11-1 Marunouchi Pacific Century Place, Chiyoda

Conrad Tokyo
‪1-9-1 Higashi-Shimbashi, Minato

Park Hyatt Tokyo
‪3-7-1-2 Nishi Shinjuku, Shinjuku

Hotel Claska
‪2-3-1 Yoyogi, Shibuya

Sightseeing, museer og mere 

Tokyo er ikke stedet, hvor man besøger templer, helligdomme og zen-haver, på samme måde som Kyoto er, men der er alligevel masser at se og foretage sig. Meiji helligdommen, Senso-ji, Shinjuku Gyoen og Hamarikyu-haverne er kulturelle seværdigheder, som er et besøg værd. Og hvis du ikke har været i Tokyo i nogle år, vil du bemærke en ny tilføjelse til byens skyline, Tokyo Skytree. Tokyo Skytree er den højeste bygning i Japan (og den andenhøjeste på jorden), og udsigten, især på en klar vinterdag, er helt utrolig. 

Museumselskere vil sætte pris på Tokyo National MuseumNational Art Center, og Ghibli Museum (for fans af Hayao Miyazakis tegnefilm). Og så er der selvfølgelig Disneyland, men noget af det bedste, du kan foretage dig, er at kigge på mennesker. Shibuya og Harajuku-distrikterne er mekkaer for byens (og forstædernes) ungdom. Lørdag og søndag eftermiddag bliver det eksklusive Ginza-butikstrøg overtaget af fodgængerne, og er et fantastisk sted at kigge på Tokyos rige og kendte, når de promenerer med deres miniaturepudler.

‪Tokyo Skytree
1-1-2 Oshiage, Sumida

Tokyo National Museum
‪13 - 9 Ueno Park, Taito

Tokyo National Art Center
7-22-2 Roppongi, Minato

Ghibli Museum
‪‪1-1-83 Shimorenjaku, Mitaka

Tokyo Disneyland
1-1 Maihama, Urayasu

Tekst: Roberto De Vido

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk